SCOM- og SCCM-konsulent til Koncern IT

Er du ekspert i SCOM og SCCM? Trives du i komplekse it-installationer, og har du lyst til og mod på at være med til at udvikle og drifte en af Danmarks største it-arbejdspladser? Så er du måske vores nye kollega. 

Koncern IT søger SCOM- og SCCM-konsulent til Den Digitale Arbejdsplads. 

Om jobbet  

Som SCOM- og SCCM-konsulent vil du indgå i både udvikling og driften af Københavns Kommunes it. Du vil være med til at udvikle området, sætte kursen, udarbejde strategier og procedurer og implementere og drifte det efterfølgende. Du vil samarbejde med kolleger på tværs af organisationen herunder især på Cloud-området. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:

  • identificere, analysere og løse komplekse it-problemstillinger
  • tage ansvar for SCOM og SCCM som systemejer
  • sikre optimal udnyttelse af SCOM og SCCM/Intune-værktøjer
  • monitorere og tilpasse software og infrastruktur
  • sikre dokumentation og sparring på tværs af organisationen
  • administrere Citrix/WVD (Windows Virtuel Desktop)
  • deltage i udviklingen af Office 365-platformen

Om dig

Din personlighed og indstilling er vigtig for os. Vi har fokus på detaljen samt kvaliteten, og vi sætter en ære i at gøre tingene rigtigt og til tiden.

  • Du har kendskab til og erfaring med MSI/MSIX, SCOM-infrastruktur, SCCM/Intune-værktøjer og Endpoint Manager
  • Du arbejder rutineret med PowerShell
  • Du er i stand til at yde professionel overvågning af performance på software og infrastruktur
  • Du brænder for drift og udvikling af komplekse it-løsninger
  • Du er analytisk og teknisk skarp
  • Du har kendskab til Microsoft 365
  • Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • Du er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du er en teamplayer
  • Du er nysgerrig og ønsker at lære ny teknologi
  • Du ønsker at udvikle dig selv og gøre karriere indenfor nye teknologier

Om os  

Den Digitale Arbejdsplads er den afdeling i Koncern IT, der sikrer, at 30.000 IT-brugere oplever deres it-arbejdsplads bliver understøttet bedst muligt.

Vi tilpasser og udvikler den digitale arbejdsplads, så den understøtter forvaltningernes fremtidige krav til flere it-løsninger. Vi er brugerorienterede, og vi ønsker gode end-to-end oplevelser for brugerne.

Vi beskæftiger os med Cloud, Office 365, Intune, SCOM, SCCM, softwareudrulninger, Citrix samt support.

Vi har en uformel omgangstone og et godt humør. Vi har mange forskellige faglige baggrunde og arbejder ofte på tværs af teams i afdelingen. 

Koncern IT er med ca. 400 medarbejdere en af landets største it-arbejdspladser. Vi betjener Københavns Kommunes syv forvaltninger med leverancer og udvikling af it-værktøjer til den daglige drift. Vi er både ansvarlige for sikker it-drift og udvikling af nye, store it-løsninger. Jo bedre vi er til vores arbejde i Koncern IT, desto større råderum får politikerne og vores over 45.000 kolleger i kommunen til at prioritere velfærd og service til gavn for borgere og virksomheder i København.

Koncern IT er i øjeblikket i gang med en transformation til udbredt anvendelse af Cloud, som er vores primære fremtid.

Koncern IT ligger lige ved Fuglebakken Station. Vi har fælles kantine med de øvrige koncernenheder i samme bygning. Udover kantineordning tilbyder vi også massage, frugt og fitnesslokale.   

Løn- og ansættelsesvilkår  

Lønnen fastsættes ud fra dine erfaringer og kvalifikationer efter gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med ansættelse hurtigst muligt. Vores arbejdstider er fleksible, og vi lægger vægt på en sund fordeling mellem arbejde og fritid. 

Yderligere information   

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Haim Atar på 2091 9301.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 30. september 2020


Om Koncern IT

Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at digitalisere Danmarks største arbejdsplads. Vi har en høj faglighed, og vi brænder for nye teknologier. Vi udnytter vores mange fagligheder, og sammen sikrer vi plads til mere velfærd og gør hverdagen nemmere for borgerne i København. Mød os på Koncernit.kk.dk.

Gem job

Københavns Kommune
Publiceret: 4. september 2020

Arbejdssted

Location København