EDI-Con­sul­tant for KMD Connect

KMD er en af de førende leverandører af integrationsløsninger på det danske marked og vi udvider løbende. Så brænder du for at levere integration og rådgivning til vores kunder, kan du meget vel være den, vi søger!

Om jobbet

Du vil komme til at arbejde sammen med 30 kollegaer i KMD's EDI-afdeling, KMD Connect, der har ansvar for rådgivning, levering og drift af professionelle integrationsløsninger til både det private og offentlige marked. Til at understøtte den fortsatte udvikling af vores løsninger søger vi en dygtig EDI-konsulent, der brænder for integration, standarder og kunderådgivning samt for at bevæge sig i feltet mellem kunder, forvaltning og udvikling.

I forbindelse med jobbet vil der være kontakt til en stor og varieret kundebase, hvor velkendt teknologi vil blive kombineret med de nyeste tiltag indenfor branchen. I jobbet er der en høj grad af medindflydelse, idet teamet i fællesskab, vil være medvirkende til at finpudse vores løsninger, så vi til stadighed forbedrer vores løsninger til vores kunder.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Opsætning af fil-konverteringer mellem forskellige data-formater.
  • Være specialist i nationale og internationale standarder indenfor EDI.
  • Sikre kvalitet i behandling og prioritering af kunders henvendelser i henhold til aftalte procedurer, arbejdsgange og aftalte servicemål.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående it-uddannelse og omkring 1-3 års erfaring med forretningskritiske integrationsløsninger og forvaltningsopgaver, samt besidder god forretningsforståelse. Alternativt har du tidligere arbejdet med mapninger eller integration indenfor handel og sundhed, eller ønsker en karriere indenfor området.

Du har en eller flere kompetencer indenfor:

  • Erfaring med XSLT
  • Opsætning af dataintegration og mapping mellem forskellige systemer
  • Drift af forretningskritiske IT-løsninger og erfaring med 3. level support
  • Viden/erfaring indenfor OIOXML, OIOUBL, HL7/FHIR, PEPPOL, EDIFACT, NemHandel, Medcom eller lign.
  • Mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk og engelsk

Love it_Live it

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er 1.000 it-specialister, der arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. I KMD er vi ligeglade med, hvor du får dine gode ideer. Bare du deler dem med os. Er du klar til at logge på dit livs stærkeste netværk?

Vil du vide mere?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt afdelingsleder Bjørn Rasmussen på telefon 44601431. Vi ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 4. oktober. Vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.

kmd.dk kan du møde en bred vifte af medarbejdere og læse mere om, hvordan vi kan matche dine ambitioner om en karriere i it-branchen.


KMD (a NEC company) is committed to provide equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire /cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, colour, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.

Gem job

KMD A/S
Publiceret: 4. september 2020

Arbejdssted

Location Ballerup, Aalborg eller Aarhus