Un­der­vi­se­re til pro­fes­sions­ba­chel­or i it-ar­ki­tek­tur


Er du skarp til programmering, systemudvikling eller databasedesign? Og har du lyst til at formidle din viden til studerende på uddannelserne inden for it- og softwareudvikling? Erhvervsakademi Aarhus søger 1-2 dygtige undervisere til området – primært til den helt nye professionsbachelor i it-arkitektur, som har studiestart 1. februar 2021.

Jobstart vil være 1. december eller efter aftale.

Om jobbet

Du skal undervise inden for et af følgende fagområder: 

  • Programmering 
  • Systemudvikling
  • Databasedesign 

Du skal have kendskab og erfaring indenfor nogle af nedenstående områder:

  • Programmering – f.eks. C#, Java og/eller JavaScript
  • Serverbaserede web-teknologier som NodeJS og ASP.NET MVC
  • Erfaring med relationelle databaser og NoSQL
  • Systemudviklingsmetoder (Scrum, UP)
  • It-arkitektur og webkonstruktions-modeller og principper
  • Systemintegration og it-sikkerhed
  • Test og evalueringsteknikker

Du bliver en del af et inspirerende team af kolleger, som arbejder for at levere den bedste undervisning til vores studerende. Som en del af det at være underviser på Erhvervsakademi Aarhus skal du gennemgå et adjunktforløb. Det betyder, at forsknings- og udviklingsaktiviteter samt undervisning på efter- og videreuddannelse også bliver en del af dit job, ligesom du får en pædagogisk uddannelse og bliver tilknyttet en erfaren mentor.  

Du planlægger undervisningsforløbet i samarbejde med dit faglige team og omsætter det selvstændigt i din daglige undervisning. Vi har en uformel omgangstone, som er med til at skabe et godt arbejdsmiljø. På akademiet måler vi jævnligt medarbejdertil-fredsheden, og der har vi konsekvent en høj arbejdsglæde. Vores kultur er præget af handling, og vi møder nye kolleger med nysgerrighed.

Kompetencer

  • Du er en inspirerende underviser eller har potentiale til at blive det
  • Du er begejstret for teknologi og i stand til at give din begejstring videre
  • Du kan se hele processen i at udvikle et it-system ovenfra, samtidig med at du kan fordybe dig i de enkelte dele
  • Du er erfaren indenfor relevante fagområder og har et godt netværk
  • Du er selvstændig, men sætter pris på godt samarbejde og bidrager til en god stemning
  • Du har en relevant uddannelse på minimum kandidatniveau
  • Du ved noget om de internationale tendenser indenfor faget og møder verden med nysgerrighed og humor

Undervisningen foregår på dansk. 

Ansættelse

Der er tale om 1-2 fuldtidsstillinger, hvor du bliver ansat som adjunkt/lektor i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Finansministeriet. Til stillingen vil der være tilknyttet et adjunkt-/lektortillæg og 17,10 % i pension, og der vil være mulighed for at få et personligt kvalifikationstillæg.

Yderligere oplysninger

Læs mere om uddannelserne indenfor it og software på EAAA.dk.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Gert Simonsen på mobil 4015 0971 eller mail gs@eaaa.dk.

Vi indkalder til samtaler løbende. 

Ansøgningsfrist: 04-10-2020.


Vi er et af landets største erhvervsakademier med 5.000 fuldtidsstuderende, heraf 600 internationale, samt 5.000 deltidsstuderende og 400 ansatte. Vi udbyder videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau, ligesom vi har kurser og efteruddannelser på akademi- og diplomniveau til alle, der vil stå stærkere i deres job. Vi uddanner inden for automation, finans, laboratorie- og fødevareteknologi, innovation, it, jordbrug, ledelse, HR, markedsføring, miljø, salg, service og web. Alle uddannelser kombinerer teori og praksis, og vi prioriterer undervisning på små hold, virkelighedsnære cases og praktik i samarbejde med erhvervslivet, som vi også laver forsknings- og innovationsprojekter sammen med. Kulturen på vores arbejdsplads er uformel, handlingsorienteret og humoristisk med uddelegeret ansvar, og i arbejdsglæde ligger vi blandt de øverste i landet inden for uddannelsessektoren.

Gem job

Erhvervsakademi Aarhus
Publiceret: 25. september 2020

Arbejdssted

Location Viby