Customer Delivery Director


Kan du sikre overblik, kvalitet og fremdrift i din opgaveløsning i en stor dansk virksomhed med stærke internationale relationer? Har du talent for at skabe gode resultater i en organisation i vækst? Så kan KMD være arbejdspladsen for dig!

KMD er en attraktiv arbejdsplads med mere end 3.000 medarbejdere som vores vigtigste ressource. Sammen med vores kunder over hele landet er vi med til at digitalisere Danmark. Vores it-eksperter og forretningsspecialister er landets førende til at omsætte komplekse processer til enkle og effektive it-løsninger, der kan gøre livet lettere for dig, din nabo og alle andre danskere. Vi har udviklet og drifter i dag over 400 it-systemer, og vi har en ambition om at være den foretrukne leverandør for det offentlige og private marked - og det er den ambition, du kan være med til at føre ud i livet.

Om jobbet

Som Customer Delivery Director bliver du overordnet ansvarlig for Technology & Security Services’ (TSS) drift- og projektleverancer mod kunden. Til denne opgave vil du have delivery managers, projektledere, og solution-arkitekter tilknyttet, og sammen skal I drive leverancerne ift. kundernes forventninger og behov.

Der er tale om et forretningsområde, som supporterer flere af vores større accounts. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores kundeenhed, kunder, øvrige TSS-afdelinger samt 3. partnere.

Du kommer til at referere til Vice President Charlotte Nielsen og indgå i områdets lederteam på 8 chefer.

Dine ansvarsområder vil være:

  • At levere professionel IT Service Management til vores kunder
  • Business Relationship Management i tæt samarbejde med vores kunder
  • Deltagelse i kundeprojekter
  • Sikre kvaliteten i leverancerne 
  • Håndtere eskalationer fra vores kunder
  • Personaleledelse af teamets medarbejdere

TSS fungerer som et solidt fundament under KMD’s Strategiske Business Unit’s og Software Centre of Excellence, som leverer services og løsninger til både offentlige myndigheder og private virksomheder i Danmark og udlandet. TSS er i omdrejninger 24/7/365, og vi er med til at sikre, at KMD leverer stabil drift- og forvaltning i dagligdagen til vores kunder. TSS understøtter desuden vores kunders behov for drift, udvikling og nytænkning i applikationsniveauet.

I TSS er vi bundet sammen af en stærk lim i form af processer, værktøjer og kompetente kolleger - alt sammen en del af vores DNA. TSS går forrest ift. markedet, når det handler om nye teknologier, eller hvordan og hvor leverancerne kommer fra – vi er i en spændende udvikling. Hvis du kan se dig selv i den sammenhæng, er du måske den nye spiller på holdet, der sammen med en række engagerede kolleger vil arbejde for det fælles mål - at understøtte KMD’s forretning på bedst mulig vis.

Om dig

Du er en erfaren leder og har kendskab til den private og offentlige sektor samt erfaring med håndtering af kunder. Desuden skal du have erfaring med infrastruktur- og applikationsdrift, projektleverancer samt infrastrukturarkitektur/servicearkitektur.

Som person har du et kommercielt mindset og er kundeorienteret.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er en stærk kommunikator, såvel skriftligt som mundtligt på dansk og engelsk
  • Har gennemslagskraft, et højt drive og gåpåmod
  • Er bevidst om, at medarbejdertrivsel er et fundament for at opnå de bedste resultater og leverancer
  • Evner at sikre opgaver og leverancer ved at lede gennem andre
  • Er i stand til at organisere og sikre fremdrift i både den daglige drift og projekter
  • Evner at skabe og fastholde gode relationer til kunder, leverandører og samarbejdspartnere 

Er du interesseret?

KMD har hovedkontor i Ballerup. At vi er danske betyder, at du er tæt på ledelsen og beslutningerne. Vil du bruge din viden for alvor i en dansk virksomhed i vækst med stærke internationale relationer? Så vil vi gerne have dig med på holdet.

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Vice President Charlotte Nielsen på telefon 91375677. Ansøgningsfrist er 4. oktober 2020.

Gem job

KMD A/S
Publiceret: 14. september 2020

Arbejdssted

Location Ballerup