Ambitiøs Android-udvikler


Vil du være med til at lave fremtidens medieplatform? Vil du arbejde på en unik platform, som er den eneste af sin slags i Danmark? Har du interesse i streaming, og vil du være med til at sikre en enestående oplevelse for slutbrugeren?

Uformelt men ambitiøst

I afdelingen udvikles TV- og streamingløsninger til både apps og browsere. Vores dygtige backend- og frontend-udviklere arbejder hver dag sammen i teams, hvor der skabes nye og bedre muligheder til slutbrugerne.
Du vil blive en del af et stærkt og velfungerende team med kompetente kolleger i en kultur, som er præget af entusiasme og nysgerrighed for systemer og teknologier. Der er en synlig ledelse, som formår at give frihed under ansvar videre til teamet.

Værdiskabende udvikling

Din hverdag vil bestå af deltagelse i både små og store udviklingsopgaver. Vi arbejder efter SCRUM-principper og hvert sprint kan være dedikeret til et større projekt eller en række mindre opgaver. Du kommer selv til at påvirke de konkrete løsninger, som skal være værdiskabende for både interne brugere såvel som Stofas kunder. Du vil opleve en høj kompleksitet i produktet, samt stor mulighed for at være kreativ sammen med dine dygtige kolleger.

Citater fra dine kommende kolleger:
”Man sidder som udvikler og roder med produkter og tænker, hvad vil være fedt at lave, hvad kan vi visualisere grafisk.”
“Man opfinder nye elementer og får god sparring fra UI (commercial designere).”

Ambitiøs og passioneret

Vi forstiller os at du har et par års erfaring som Android-udvikler og det er en fordel hvis du har erfaring med produktudvikling. Vi søger en udvikler, der er nysgerrig på produktsiden og som ønsker at arbejde med produktinnovation i fremtiden. Det ses gerne, at du er god til GUI, og har udviklet i både Kotlin og Java.

Det er et plus, hvis du har erfaring med følgende biblioteker:

  • Retrofit
  • Jetpack Navigation
  • Jetpack Viewmodel
  • Kotlin Coroutines
  • Kotlin Flow

Du er ansvarsbevidst og udviklingsorienteret og har en god forståelse for de forandringer, som sker i nutidens IT-landskab. Du har et positivt mindset og byder gerne ind i forhold til opgaver og nye teknologier. Du trives med selv at tilrettelægge din arbejdsdag, og tager et stort ansvar for dine opgaver. Det er vigtigt, at du formår at arbejde i teams. Det er ikke nok, at man hver især sidder med små opgaver uden at vide hvad kollegerne laver. Det er et krav, at du behersker dansk i skrift og tale.

Skal vi udvikle os sammen?

Lyder ovenstående som noget for dig, så skynd dig at sende din ansøgning og CV. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen når vi har fundet den rette. Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder, Martin Damsgaard Christensen, på tlf. 30920727.

Norlys

Stofa er en del af Norlys. Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Gem job

Norlys
Publiceret: 15. september 2020

Arbejdssted

Location Aarhus