Business In­tel­li­gen­ce-udvikler


Har du flair for visualisering af data, dataanalyse og ledelsesinformation, er det måske dig, vi mangler i vores team.

Schultz står bag nogle af Danmarks stærkeste digitale værktøjer, der dagligt støtter tusindvis af fagfolk i deres arbejde med at rådgive og vejlede mennesker ud fra et korrekt og opdateret grundlag. Vi udvikler både egne IT-produkter og gennemfører IT-projekter for offentlige kunder. Vi leverer bl.a. et sagsbehandlingssystem til kommunale jobcentre og har på få år etableret os som den førende leverandør på dette område.

Lige nu søger vi en dygtig Business Intelligence-udvikler til at designe og udvikle vores BI-løsning Schultz Expose, som hjælper landets jobcentre med at få indsigt i deres data.

Om jobbet

Du bliver en del af Schultz’ afdeling for softwareprodukter og projekter. Her har vi fokus på at levere kvalitetssoftware hyppigt og forudsigeligt, til glæde for kunderne, mens vi har det sjovt. Din opgave består i, at du - sammen med resten af BI-teamet - designer og videreudvikler Schultz Expose

Schultz Expose består af en datawarehouse-platform med en række universer, rapporter og visualiseringer. Løsningen er baseret på Microsoft Cloud-teknologier og Microsofts BI-stack, fx PowerBI, DAX, SQL Integration Services og SQL Server.

Du vil blive del af et agilt team med stor fleksibilitet, selvorganisering og kolleger, som brænder for teknologien og domænet. Dit primære fokus er frontend, men der er også mulighed for at bidrage til backend, hvis du har interesse for det.

Om dig

  • Du har flere års erfaring som BI-udvikler med fokus på udvikling af rapporter og visualiseringer af data, som er indsamlet fra mange forskellige kilder.
  • Du har erfaring med eller interesse for Microsofts BI-stack.
  • Du har erfaring med at formidle komplekse problemstillinger gennem data ved hjælp af rapporter og visualiseringer.
  • Hvis du har erfaring med domænet, beskæftigelse, vil du helt sikkert have glæde af det, men det er ikke en forudsætning.
  • Du kan facilitere og understøtte udviklingsarbejde og dialog med kunder og eksterne leverandører, herunder kvalitetssikring af data og processer.
  • Det er en fordel, hvis du har forståelse for ETL-rutiner med fokus på transparens, robusthed, driftsstabilitet, skalérbarhed og performance.
  • Du kan navigere i et datawarehouse og i datamodeller.
  • Du har erfaring med eller interesse for kvalitetssikring og test af BI-løsninger.
  • Det falder dig naturligt at skabe gode relationer til dine kollegaer, hvor du udviser åbenhed og humor.
  • Du kan kommunikere både på dansk og engelsk.

Vi tilbyder

  • Et job i en innovativ, vidensbaseret virksomhed i stærk udvikling
  • Udfordrende og varierende opgaver
  • Et højt fagligt niveau og masser af imødekommende og engagerede kollegaer, der omgås hinanden i en uformel tone, og hvor vi hygger os sammen over et spil bordfodbold eller kaster os ud i hæsblæsende NERF gun-kampe
  • En høj medarbejdertilfredshed og arbejdsglæde – faktisk langt over gennemsnittet for danske virksomheder, bl.a. pga. en høj tilfredshed med ledelse, jobindhold og samarbejde med kollegaer
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Fleksible arbejdstider
  • Frokostordning, massageordning, fredagsbar, løbeklub, årlig fællesrejse m.m.
  • Central beliggenhed i Spinderiet lige ved Valby Station

Skal det være dig?

Lyder jobbet som noget for dig, så skynd dig at sende en ansøgning. Vi behandler ansøgninger, i takt med at de kommer ind, og der afholdes samtaler løbende. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Rasmus Espholm på telefon 81 77 45 33.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Lidt om Schultz

Schultz har 160 medarbejdere, som alle gør en forskel. Vi har udviklet os fra at være en stærk informations- og indholdsleverandør til nu også at være en markant it-leverandør, der udvikler løsninger til digitalisering af den offentlige sagsbehandling og administration.

Vi er markedsledende leverandør af lovinformationsportaler og IT-understøttelse af arbejdsgange til både private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder med i dag mere end 700.000 brugere på vores løsninger.

Gem job

J. H. Schultz Information A/S
Publiceret: 16. september 2020

Arbejdssted

Location København