Business In­tel­li­gen­ce Backend Developer


Drømmer du om at arbejde i et internationalt softwarehus? Kan du spille en aktiv rolle i udviklingen af vores fremtidige Business Intelligence base? Så har vi jobbet til dig.

Du er første led i vores dataproduktion 

I Systematic er vi i gang med at bygge fremtidens Business Intelligence fundament. Rejsen er påbegyndt og vi leder nu efter en BI Developer der brænder for at gøre Systematics beslutninger datadrevne. I rollen som BI Developer vil du have ansvaret for vores overordnede dataproduktion, samt data- integration og modellering. Du vil arbejde mod at skabe mere aktiv og faktadrevet anvendelse af data der medfører oplyste beslutninger. Målsætningen er at sikre transparens i vores data, hvorigennem vi kan skabe alignment i beskrivelsen af data, der skal føre til høj grad af automatisering. Vi arbejder på tværs af organisationen, og i din daglige arbejdsgang vil du, udover dit team, samarbejde med vores Business Process Improvement afdeling samt nøglemedarbejdere i vores interne IT-afdeling.

Du vil bl.a. kaste dig over disse opgaver:

  • Opbygning af et ny Azure PaaS baseret datawarehouse
  • Migrere eksisterende rapporteringsunivers til PowerBI Premium
  • Bidrage til understøttelse af Systematics igangværende ERP udskiftning
  • Understøtte forretningens behov for rapportering
  • Master Data Management
  • DWH automation

Stillingen er en af tre aktuelle nyoprettede BI-stillinger.

Bliv udfordret i en dynamisk IT-virksomhed i vækst 

Du får din daglige gang på kontoret i Aarhus, hvor du bliver en del af et stærk kultur præget af frihed under ansvar. Du vil indgå i et nyoprettet team af 4 medarbejdere, der drives af at sætte Business Intelligence på dagsordenen i en forretningsmæssig kontekst. Du træder ind i Systematic på et helt særligt tidspunkt, hvor vi fortsat vækster, og du er derfor med til at præge Systematic gennem dine arbejdsgange, og medvirke til opbygningen af et fuldt datawarehouse setup end-to-end.

Du rykker dig selv og virksomheden professionelt 

Vi forestiller os at du har 5+ års erfaring inden for Microsoft BI Stack og Microsoft BI PaaS Services. Dertil holder du en relevant bachelor eller kandidatgrad inden for IT, Økonomi eller lignende. Det vigtigste er dog, at du med din erfarings- og uddannelsesmæssige ballast har solid forståelse for opgaven, og er selvkørende og struktureret i din arbejdstilgang.

Du holder en eller flere Microsoft certificeringer inden for MSSQL og Microsoft BI-stack, og har bred end-to-end erfaringer med indsigt i BI værdikæden. Du evner at sætte dig ind i forretningen og dens behov, og formår at sammenkoble IT, forretning og processer til en sammenhængende leverance. I din arbejdsgang har du fokus på data kvalitet og integritet, og kendskab til agile udviklingsmetoder. Som person er du en holdspiller, der trives i tæt samarbejde med dit team samt kolleger på tværs af organisationen. Du tager ansvar for din egen læring og udvikling, samtidig med du har fokus på opgaven.

Dertil har du gerne erfaring med:

  • Information Management
  • SSIS, Stored Procedures
  • Azure Datafactory
  • Automatiseringsframeworks
  • Integrationssnitflader
  • Et eller flere udviklingsværktøjer som fx Visual Studio, Tabular Editor, Management Studio, DAX Editor eller Azure DevOps
  • Kodesprog som eks. C#, Powershell, etc.
  • Python/R
  • Machine Learning

Endeligt taler og skriver du flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Mikkel Kvist, Senior Manager, Internal Business Intelligence. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i Aarhus. Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

Systematic A/S
Publiceret: 16. september 2020

Arbejdssted

Location Aarhus