Im­ple­men­ta­tion Con­sul­tant til CESCOM


For vores kunde CESCOM søger vi nu en Implementation Consultant.

CESCOM har brug for dig der har en stærk erfaring med opsætning, drift og vedligehold af avancerede løsninger i Microsoft Azure.

Din nye hverdag:

Som medarbejder i CESCOMs implementeringsafdeling bliver du tilknyttet et team, der arbejder tæt sammen både internt, og med andre teams, om at løse forskellige opgaver herunder:

  • Analyse, design og implementering af løsninger i Microsoft Azure.
  • Deltage i presales aktiviteter i relation til CESCOMs eksisterende og nye kunder.
  • Være på forkant med udviklingen inden for dit område.
  • Opsamle og dele teknologividen samt erfaringer og best practice med dine kolleger.

Som kollega og konsulent er du omgængelig, og har lyst til daglig kontakt med mange forskellige personer, både internt og eksternt. CESCOM lægger i høj grad vægt på det kollegiale, og har flere sociale arrangementer i løbet af året, både for de ansatte og deres familier.

Omgangstonen er uhøjtidelig, og der er ikke forskel på at være konsulent, logistik medarbejder eller leder, der kommunikeres direkte på tværs af afdelinger og funktioner.

Dine tekniske færdigheder:

CESCOM er et dedikeret Microsoft-hus. Der er derfor vigtigt du besidder et stort ønske om at arbejde (og dygtiggøre dig) indenfor Microsoft Azure.

Vi håber du kan nikke ja til flere af nedenstående punkter:

  • 3-5 års erfaring med Windows Server teknologier, herunder gerne erfaring med Azure.
  • Erfaring med Active Directory.
  • Erfaring med setup af RDS/ Citrix miljøer, herunder FSLogix.
  • Kendskab til Azure services, såsom Fileshare, SQL Instance, Windows Virtual Desktop.
  • Kendskab til Azure Migrate og/eller Azure Site Recovery.
  • Erfaring i konsolidering af servere.
  • Ønsker at tage del i et team, hvor man arbejder sammen for at lykkes i fællesskab.

Hvem er CESCOM?

Hos CESCOM rådgiver, implementerer og drifter de IT-infrastrukturløsninger med fokus på Microsofts Cloud produkter. CESCOM tager hånd om alle IT-relaterede værktøjer og services – alt fra fiberforbindelse, telefoni, licensering, serverfarm, hardware/software til sikkerhed m.v. Parløbet med Microsoft er stærkt, CESCOM er Guld og direct CSP partner, som nogle af de meget få udvalgte i Danmark. Hovedsædet ligger i nordjyske Aars (tæt på Aalborg) men har desuden kontor i Vejle og flere på vej.

CESCOM tror ikke på at fastholde deres kunde i lange opsigelsesperioder, men derimod i fastholde dem gennem god service og skræddersyede løsninger. Hos CESCOM fejrer de deres succeser og brænder deres pokaler. De spiller bordfodbold, kører go-cart og fester igennem til julefrokosten eller sommerfesten.

I dagligdagen er fokus dog på det stærke sammenhold og den dedikerede indsats der sikrer CESCOMs branchens højeste vækstrater.

Recruit IT varetager denne ansættelse på vegne af CESCOM. Vi indkalder løbende til samtale, og alle henvendelser behandles fortroligt.

Du søger stillingen ved at klikke på knappen "Søg jobbet her". Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Senior konsulent, Dennis Hyldgaard på email: dennis@recruit-it.dk eller telefon: +45 5370 4788.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job

Recruit IT ApS
Publiceret: 7. oktober 2020

Arbejdssted

Location Aars