Energisk Fullstack-udvikler


- med fokus på datatunge websider.

Vores kunde Logos i Nærum er på en international vækstrejse og har mangeårig succes med udvikling af kundespecifikke selvbetjente betalingsløsninger på det danske og nordiske marked.

Vi søger derfor en frisk og engageret webudvikler med stort drive og teknisk snilde. Til daglig vil du referere til en projektleder og din overordnede leder vil være udviklingschefen. De sidder nogle meget sympatiske, hjælpsomme og dygtige kolleger som altid er klar på sparring - de har det sjovt og hyggeligt hos Logos og der er rigtig gode personlige udviklingsmuligheder.

Dine ansvarsområder: 

Din 1. prioritet vil være nyudvikling og videreudvikling af meget teknisk orienterede websider til Logos´ kunder. Projekterne er B2B - kundeprojekter og de kan spænde op til 12 måneder. Din opgave bliver at lave en effektiv (og gerne flot, men det er sekundært) site ved brug af tabeller, grafik, faneblade, spændende nye komponeter m.m. Du vil arbejde med store datamængder og tungere tekniske problemstillinger. 

Du får en alsidig hverdag fyldt med spændende opgaver i en spændende virksomhed, hvor der er stor opmærksomhed omkring spændende teknik, samt den enkeltes udvikling og kompetencer.

Dine kompetencer: 

Logos er en typisk ingeniørvirksomhed og ser derfor gerne at du er uddannet fra DTU eller andet teknisk universitet. Måske er du nyuddannet med gode karakterer og erfaring fra studiejobs eller du har nogle års erfaring fra en lignende stilling. Vigtigst er, at du brænder for programmering og nye teknologier.

Logos ser gerne at du er stærk i følgende teknologier: 

  • .Net / C#
  • React.js eller Vue.js
  • Andre relevante Frameworks

Derudover har du erfaring med Test og testdrevet udvikling, samt naturligvis HTML/CSS og Javascript. Du er vant til at sidde med store mængder data til teknisk komlplekse sider. Derfor har du også en god forståelse og erfaring med back-end servere og web-API’er. 

Personlig motivation og stolthed: 

Du er en Ildsjæl og elsker at udvikle nye IT-løsninger. Du foretrækker ligeledes de nyeste teknlogier og vil gerne lære endnu mere nyt......hele tiden!

Du kan lide at være på forkant med udviklingen, så IT-miljøet kan følge med den fremtidige vækst. Som person har du et stort drive og du er lidt af en nørd på dit område. Du er også gerne omhyggelig og sætter en ære i at levere robuste løsninger.

Fleksibilitet og gode arbejdsforhold: 

Du vil sidde i en voksende og succesrig virksomhed med moderne ledelsesformer.  Logos har attraktive lønforhold efter kvalifikationer, pension, kantineordning, 6 ugers ferie m.m. De holder til i lyse, moderne lokaler i Nærum, nord for København. Tæt ved motorvej og offentlig tansport.

Hos Logos har de en fantastisk god team-ånd og er gode til at sparre med hinanden, kunderne og hele tiden være på forkant. De laver en del sociale arrangementer i form af bl.a. spilaftener, bowlingarrangementer, cykel- og løbeklub m.m. 

Mere Info om Logos: 

Logos A/S producerer og leverer selvbetjente betalingsløsninger. Produkternes elektronik, mekanik og software udvikles in-house.

Virksomheden blev grundlagt i 1986 og har i dag ca. 140 ansatte. De er blandt branchens førende i Norden, og har en aktiv strategi for international ekspansion. Ambitionerne er store og du kan blive en del af denne succes. Der er et betydeligt potentiale for yderligere forretningsmæssig udvikling og ekspansion, og særligt udvikling af software for kundespecifikke løsninger er kritisk i forhold til at fastholde og udbygge markedspositionen.  

Se mere om Logos på www.logos.dk.

Søg stillingen i dag!

Bloom varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Logos. Vi indkalder løbende til samtale, da den rette kandidat gerne skal starte hurtigst muligt. Søg stillingen ved at trykke på "Ansøg job". 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at  henvende dig til Kristine Heuser på kh@bloom.dk eller mobil: 31686141.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job

Bloom
Publiceret: 22. oktober 2020

Arbejdssted

Location Nærum