Vil du være med på rejsen i en it-virk­som­hed i hurtig vækst?


– Så er du måske vores nye kollega som Access Manager?

I Sentia lever og ånder vi for digitalisering, og vi tror på, at en gennemtænkt it-strategi er vejen til vores kunders vækst, god samfundsansvarlig forretning og attraktive arbejdspladser. Sentias ambition er at være markedets førende ekspert, som rådgiver de brancheledende virksomheder i Danmark og i Europa.

Vores kompetenteteams, vores løsninger og samlede viden giver os mandatet til at være eksperten der går forrest. Vi har forretningsforståelsen og er i stand til at udpege de branchespecifikke udfordringer. Vi har den tekniske og strategiske indsigt til at transformere virksomheder.

Vi er en virksomhed i hastig vækst, med mange spændende kunder og over 200 dygtige kolleger. Vi gør hver dag vores yderste for at levere sublime kundeoplevelser til vores mange kunder. Vi arbejder tæt sammen og tror på, at vi lykkes bedst sammen som team.

Vi søger en serviceminded Access Manager, som kan holde styr på processen for Access management og foretage oprettelser, ændringer og nedlæggelser af brugeradgange. I stillingen som Access Manager har du en bred kontaktflade med andre afdelinger. Ved audit har du ansvaret for at vi har styr på adgange og at der kan fremvises klare processer for området, som lever op til de krav Sentias Business Governance-afdeling har defineret.

Afhængig af dine ambitioner kan du komme til at arbejde sammen med både teknikere og compliance specialister. Hos Sentia er der rigtig gode muligheder for at udvikle dine evner og færdigheder. Du kan i høj grad skrive nye kompetencer på CV’et løbende,” fortæller Head of Support and Operations, Per Christiansen.

Om jobbet

Som Access Manager vil du indgå i et team som besidder mange forskellige kompetencer og erfarne kolleger på de tekniske områder. Du indgår i et erfarent, dynamisk og dedikeret team, der har fokus på drift og support af Sentias mange kundeløsninger.

Vi arbejder tæt sammen med vores kunder omkring deres løsninger ud fra DevOps-tankegangen og der vil derfor ofte være en tæt dialog mellem os og de partnere, kunderne har valgt til at udvikle deres løsninger.

En stor del af den daglige opgaveløsning fordeler sig indenfor følgende:

  • Opbygning af Access management-funktionen
  • Sikre oprettelse, ændring og nedlæggelse af brugerkonti
  • Vedligeholde og udvikle processer i forbindelse med Access management
  • Audit - både eksternt og internt
  • Automatiseringsoplæg til at understøtte processerne omkring Access management
  • ITIL v3 disciplinerne Incident, Problem og Change management

Hvorfor Sentia?

Et spændende job i en international it-virksomhed med en flad organisationsstruktur. Her har du mulighed for faglig og personlig udvikling, frihed under ansvar og dygtige, dedikerede kolleger.

Vi har en social medarbejderforening, kantineordning samt et arbejdsmiljø, hvor vi vægter både det sociale og professionelle aspekt. I Sentia værdsætter vi dygtige medarbejdere og ved, at vores succes kommer gennem en fælles indsats.

Dit nye team gør hver dag sit yderste for at levere professionelle tjenester og rådgivning til vores kunder. Vi er en broget flok med både nyuddannede og erfarne kolleger men fælles for os er, at vi trives i en uforudsigelig hverdag. Vi tilstræber en fair arbejdsfordeling, hvor alle i teamet dagligt løser opgaver ud fra et varierende kompetenceniveau.

Din profil

  • Du har praktisk erfaring med brugeradministrationsopgaver og arbejdsgange
  • Evne til at identificere og løse IT-problemer
  • Erfaring fra en tilsvarende stilling og/eller har ambitioner om at udvikle dig inden for området
  • Du har et stærkt drive og tager ejerskab for dine opgaver
  • Serviceminded med øje for detaljen
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Lærenem person, der følger med i de nyeste teknologier

Som person er du nysgerrig og ambitiøs, og du følger med i de nyeste teknologier, ligesom du er god til at sætte dig i brugerens sted samt at levere service og rådgivning på et højt teknisk niveau. Endelig har du det bedst i en hverdag med mange forskellige kunder og opgaver. Hvis du er parat til at yde en indsats, så sørger vi for at du lærer resten.

Arbejdssted og -tider

Dit faste arbejdssted vil være på vores kontor i enten Herlev eller Odense. Stillingen er fuldtid 37 timer pr. uge.

Ansøgningsfrist og hvis du vil vide mere

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning samt CV, og vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt. Vi håndterer ansøgningerne i takt med, at vi modtager dem og afholder løbende samtaler. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige person.

Hvis du har spørgsmål relateret til indholdet i stillingen er du velkommen til at kontakte Head of Support and Operations Per Christiansen hos Sentia Denmark på telefon 81 40 00 33.


Virksomheden

Sentia Denmark er anerkendt for brancheførende compliance samt ekspertise på områderne for cloud og forretningskontinuitet. Sentia tilbyder managed- samt sikre cloud services, der lader kunder outsource deres it-infrastruktur, drift og vedligehold i en hybridmodel. Med søsterselskaber i Holland og Belgien, sikrer vi løbende europæisk innovation og vidensdeling på områderne for cloud-teknologi og compliance. Som betroet cloud-rådgiver for private og offentlige organisationer, hjælper vi med at definere cloud-strategier og guider vores kunder til en succesfuld digitalisering, fuldstændig afstemt med forretningsstrategier, i overensstemmelse med ændrede lovkrav samt tilsikret moderne og flerlaget it-sikkerhed. På den måde kan vores kunder udnytte den fulde værdi af cloud ved at skabe konkurrencefordele samt vækst af forretningen.

Mere information kan findes her: www.sentia.dk og på www.linkedin.com/company/sentia-dk.

Gem job

Sentia Denmark A/S
Publiceret: 24. september 2020

Arbejdssted

Location Herlev eller Odense