Interdan Bil A/S søger Product Owner til MS Dynamics 365 Business Central


Interdan Bil A/S er en velkonsolideret koncern i vækst, som med en årlig omsætning tæt på 9 mia. kr. bl.a. står bag importen af de populære bilmærker Peugeot, Opel, Citroën og DS i Danmark og Sverige.

Virksomheden forbereder sig p.t. på at implementere MS Dynamics 365 Business Central på økonomiområdet. I den forbindelse søger vi en teknisk stærk Product Owner, som har indgående kendskab til Business Central (eller tidligere versioner af Navision) samt solid erfaring med implementering af ERP-systemer.

Om stillingen

I rollen som Product Owner kommer du til at arbejde i krydsfeltet mellem IT, økonomi og forretningen, samtidig med at du bliver bindeled mellem leverandøren og brugerne af MS Dynamics 365 Business Central.

Det bliver dit ansvar at sikre den optimale sammenhæng mellem Business Central og vores andre forretningsløsninger, der blandt andet inkluderer Power BI, QlikView, IBM Cognos Planning & Analytics og Navision. Du bliver således ansvarlig for funktionalitet og samspil af arkitekturen på de IT-løsninger, der vedrører det finansielle område.

Det bliver ligeledes dit ansvar at have ”det store forkromede overblik” samt at lette kommunikationen mellem forskellige interessenter og oversætte brugernes krav til solide og gennemtænkte IT-løsninger.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Fronte den daglige drift af vores nuværende finansielle løsninger samt drive implementeringen af nye finansielle systemer, med fokus på at implementere MS Dynamics 365 Business Central.
  • Tage lead på optimering af eksisterende systemlandskab med henblik på performance og digitalisering af arbejdsgange samt sørge for dokumentation af systemlandskabet
  • Drive dialogen med eksterne leverandører i forbindelse med systemsupport/fejlafhjælpning m.v. samt levere intern systemsupport på de finansielle systemer

Du kommer til at arbejde i et åbent og moderne kontormiljø på vores hovedkontor i Glostrup, hvor du bliver en del af vores backoffice-funktion, som består af i alt 63 medarbejdere, der alle arbejder inden for områderne IT, økonomi og projektledelse.

Din profil

Vi søger en medarbejder med indgående teknisk kendskab til MS Dynamics 365 Business Central (eller tidligere versioner af Navision) samt dokumenteret solid erfaring med implementering af ERP-systemer.

Du brænder for at skabe effektive løsninger og er vant til at drive systemprojekter i mål i en større organisation med flere interessenter. Du har desuden stærke analytiske kompetencer og arbejder vedholdende og detaljeorienteret med dine ansvarsområder, og du går ikke på kompromis med kvaliteten, selv når tiden indimellem er presset.

Som person trives du med stort ansvar og selvstændigt arbejde, samtidig med at du er god til at kommunikere og samarbejde med andre mennesker.

Vi tilbyder

Interdan Bil A/S tilbyder en spændende fuldtidsstilling med stort ansvar, hvor du får en bred berøringsflade i organisationen og samtidig kommer til at lære vores systemer og processer at kende i dybden. Du bliver del af en meget dynamisk og succesfuld virksomhed, som blandt andet er kendetegnet ved en stærk og ambitiøs kultur, hvor der er kort vej fra tanke til handling.

Foruden personlig og faglig udvikling tilbydes du en lønpakke, som bl.a. indeholder pensionsordning, sundhedssikring, populær kantineordning og andre personalegoder.

Ønsket tiltrædelsesdato: Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Carsten Ringius på telefon 51160545 eller mail cri@interdan.dk. Vi beder dig sende din ansøgning og CV snarest muligt via linket "Søg jobbet her" nederst på siden.

Ansøgningsfrist: 18-10-2020.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job

Interdan Bil A/S
Publiceret: 28. september 2020

Arbejdssted

Location Glostrup