Senior Java Developer

Er du en passioneret og erfaren Java Developer, der brænder for den gode kode og ønsker at tage ansvar og være med i hele udviklingsprocessen?
Bliv en del af JYSKs store og centrale IT-afdeling på hovedkontoret i Brabrand.

Virksomheden

JYSK er frontløber i udviklingen af online cross channel e-commerce, og med Unified Commerce har JYSK lanceret sit største IT-initiativ nogensinde. Herudover er JYSK i gang med at fusionere koncernerne i JYSK Nordic og Dänishes Bettenlager til ”One JYSK”. JYSK har i dag et af de mest moderne og omfattende IT-miljøer i detailbranchen, og de brænder for nyskabelse af kvalitative IT-løsninger. Til den videre udvikling af IT-systemerne hos JYSK søges nu både en Senior Java Developer og en Java Developer med mindre erfaring.

Stillingen

Du vil arbejde med udviklingen af JYSKs e-commerce platform, der bruges i mere end 20 lande. Du bliver en del af Java-afdelingen, som består af 26 dygtige og erfarne kolleger, som arbejder agilt med stor inddragelse af forretningsenhederne på hovedkontoret. Afdelingen har ansvaret for en bred vifte af egenudviklede applikationer, så der er gode muligheder for at arbejde i forskellige forretningsområder og arbejde med forskellige teknologier.

Som Senior Java Developer vil du blive ansvarlig for full stack-udviklingen af applikationer ved hjælp af bl.a. følgende platforme og frameworks; Spring Boot, Hibernate, Jersey, Swagger, Docker, Kubernetes, Kafka, JavaScript og React. JYSK arbejder i komplekse og distribuerede systemer, og Java-afdelingen arbejder i stor udstrækning med brugen af Open Source. Du kan få stor indflydelse på at introducere nye frameworks, hvor det passer ind. Ligesom du får gode muligheder for at påvirke den anvendte arkitektur og teknologier.

Personen

Du kommer med en stor dedikation og brænder for IT- og softwareudvikling, og som dygtig Java Developer stræber du konstant efter at forbedre dine IT-kompetencer.

Vi forventer at:  

  • Du har 6 års erfaring med Java-udvikling og gerne mere. 
  • Du finder det naturligt at skrive god kode og oprette softwarearkitektur, der er fleksibel. 
  • Du tester din kode og er bekendt med testdrevet udvikling. 
  • Du har erfaring med nogle af de frameworks og platforme JYSK bruger. 
  • Du har erfaring med Java-webteknologier. 

 Virksomheden tilbyder

  • En afslappet og fordomsfri atmosfære med samarbejde og sparring med dygtige kolleger på alle niveauer i organisationen. 
  • Et job med rig mulighed for at påvirke de tekniske løsninger. 
  • En virksomhedskultur med kort vej fra beslutning til handling. 
  • Et job, hvor du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt. 
  • En arbejdsplads i en spændende, vækstorienteret international virksomhed, hvor dynamik, ekspansion og udvikling har en høj prioritet. 

Ansøgning

SCR – Skandinavisk Computer Rekruttering håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af JYSK. Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Direktør Jan Høllsberg på tlf. 22 91 77 22 eller mail jh@scr.dk

Gem job

Skandinavisk Computer Rekruttering A/S
Publiceret: 29. september 2020

Arbejdssted

Location Brabrand