Erfaren og hand­le­kraf­tig pro­gram­le­der


Drives du af at gøre en forskel, er du handlekraftig og samtidig en erfaren programleder? Så har du her muligheden for en attraktiv stilling, hvor du vil få en væsentlig og central rolle i at udvikle de bedste systemer til fremtidens sundhedsvæsen.

Din opgave vil være ledelse af et komplekst og strategisk vigtigt program, hvis primære formål er fremtidssikring af laboratoriespecialernes it-understøttelse, så de bedre kan matche den stigende efterspørgsel, mere komplekse forløb samt understøtte indhentning af effektiviseringsgevinster. Programmet består pt. af 6 projekter, og forventes at løbe frem til udgangen af 2024. Flere af projekterne omfatter udbud og tværregionalt samarbejde.

For at blive succesfuld i din rolle kan du:

  • Sikre at programmet gennemføres succesfuldt indenfor de aftalte rammer (tid, økonomi og kvalitet), hvorefter de specificerede gevinster høstes
  • Sikre at alle interessenter oplever, at de involveres og informeres på rette niveau
  • Sikre at alle deltagere i programmet er motiverede, og har de rette betingelser for at performe på højt niveau

Om dig:

Vi forventer, at du har omfattende erfaring med ledelse af større programmer/projekter, herunder projektteams på tværs af organisationer og faggrupper. Derudover forestiller vi os, at du besidder følgende kompetencer:

  • Stor erfaring med arbejde i store komplekse organisationer – gerne inden for den offentlige sektor
  • Forretningsorienteret med strategisk og politisk tæft
  • Motiveres af at påtage dig denne centrale og vigtige rolle i forhold til at bidrage til at skabe fremtidens sundhedsvæsen
  • Er pragmatisk og har en løsningsorienteret tilgang til problemstillinger
  • Overbevisende og respektfuld adfærd samt stor gennemslagskraft
  • Ambitiøs og resultatorienteret og samtidig kvalitetsbevidst
  • God til at bevare overblikket i pressede situationer
  • God til at til at se nye muligheder og skabe positive resultater
  • Godt styr på programlederens, og projektlederens værktøjskasse. Gerne certificeret i Prince2 og MSP
  • Erfaring med strategieksekvering samt forretningsudvikling og transformationsprocesser
  • Erfaring med håndtering af styregruppemedlemmer på topledelsesniveau
  • Stærke kommunikative evner i både skrift og tale

Du har en relevant uddannelse – gerne på kandidatniveau. Hvis du har kendskab til sundhedssektoren vil det være en fordel, men ikke et krav.

Arbejdssted vil være i Ringsted, men det forventes, at du er mobil og jævnligt kan deltage i møder på andre lokationer.

Vi tilbyder en attraktiv og udviklende stilling i IT Projektledelse, hvor du kan være med til at være retningsgivende, og hvor der er stor mulighed for personlig og faglig udvikling.

Om Projektledelse:

IT Projektledelse gennemfører alle it-projekter i hele Region Sjælland, og har således en fagligt meget bred portefølje af projekter indenfor både sundhedsområdet, socialområdet, økonomi, HR, præhospital center, vaskeri og mange flere.
Du vil blive en del af et stærkt kompetencecenter bestående af ca. 50 programledere, projektledere og PMO-konsulenter, der har det til fælles, at de brænder for projektledelsesfaget.

I afdelingen har vi fokus på ’at spille hinanden gode’, både i form af buddyordninger og videndeling på tværs af områder.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 330 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen.

Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 18.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Vi tilbyder en attraktiv og udviklende stilling, hvor du kan være med til at sætte retning og levere løsninger, som virkelig kan gøre en forskel for mange. Vi kan derfor tilbyde en stilling, hvor der er mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flekstidsordning for at sikre en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Ansøgningsfrist

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV senest 2. november 2020. Vi inviterer løbende til samtaler, og tiltrædelse er efter aftale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionschef Ann Ilsøe Hvid på mobil 25 45 49 59.

Kontaktperson:

Navn: Ann Ilsøe Hvid
Stilling: Funktionschef
E-mail: aihv@regionsjaelland.dk
Telefon: 25 45 49 59

Gem job

Region Sjælland
Publiceret: 1. oktober 2020

Arbejdssted

Location Ringsted