DMI søger DevOps-udvikler med interesse for data


Brænder du for at arbejde med it, der sikrer menneskeliv og materielle værdier samt understøtter den grønne omstilling i samfundet? Så vil jobbet som DevOps-udvikler hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) være noget for dig!

Om jobbet

Vi søger en DevOps-udvikler til vores Frie Data-team, der arbejder med at udvikle en ny distributionsløsning til DMI’s mange datatyper og store datamængder.

Du kommer til at indgå i et DevOps-team, som har ansvaret for den samlede udvikling og drift af distributionsløsningen. Distributionsløsningen opbygges omkring microservices, i agile udviklingsforløb med seks større releases frem til udgangen af 2022. Vi har på nuværende tidspunkt gennemført første release og de næste to releases er næsten færdigudviklede. Efter 2022 vil der være rig mulighed for at prøve kræfter med andre it-projekter på DMI.

Der vil være gode muligheder for at prøve kræfter med mange forskellige opgaver i teamet, men vi forventer, at en del af din tid skal bruges i forbindelse med datarelaterede opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver vil være, at:

  • Designe og implementere RESTful API’er og microservices i et CI/CD-setup
  • Bidrage til den løbende udvikling af CI/CD-pipelines
  • Designe og implementere indeks og keys, vha. fx geohashing, til hurtig og effektiv fremsøgning af data i key/value-stores
  • Transformere data imellem dataformater
  • Levere robust software klar til 24/7-produktion

Vi arbejder med en toolchain bestående af blandt andet Jira, Confluence, GitLab, Jenkins, JFrog, Harbor og ElasticSearch. Vores API’er og microservices afvikles i et application fabric bestående af Kubernetes (Rancher) og data lagres i en HBase-kompatibel NoSQL-database.

Alt efter dine erfaringer og kompetencer vil der være god mulighed for at arbejde med mange forskellige opgaver.

Om dig

Du er en dygtig, kreativ og kvalitetsbevidst DevOps-udvikler. Du er kommunikerende og åben omkring dit arbejde og tager ansvar for, at teamet er med i processen. Du er god til at forstå teamets behov og på baggrund af disse identificere initiativer og arbejdsopgaver. Du tager, ligesom dine kollegaer, ansvar for det samlede produkt og byder ind med din ekspertise og gode energi i det tværfaglige arbejde.

Vi forventer, at du har:

  • en relevant mellemlang eller længerevarende uddannelse, som fx ingeniør, cand.it. eller cand.scient.
  • erfaring med at arbejde med data, databaser og datastrukturer

Det er en fordel, hvis du har:

  • erfaring med udvikling i Java og/eller Python
  • generel forståelse for både SQL- og NoSQL-databaser
  • kendskab til geografiske data og datastandarder
  • kendskab til Linux
  • kendskab til værktøjerne i vores toolchain samt Kubernetes
  • kendskab til agil udvikling

Du skal kunne arbejde både selvstændigt og som holdspiller, og du skal kunne begå dig på dansk og engelsk.

Vi tilbyder

DMI er en af Danmarks mest spændende og udfordrende it- og infrastrukturarbejdspladser. Vi tilbyder en afvekslende og udfordrende hverdag i et uformelt og dynamisk miljø. Der arbejder ca. 70 engagerede it-medarbejdere på DMI, herunder bl.a. udviklere, it-arkitekter og medarbejdere med ekspertise inden for databasedesign og -udvikling.  Her er højt til loftet og plads til den enkelte. Vi tilbyder dig muligheden for at være en væsentlig spiller inden for styrkelsen af det teknologiske fundament på DMI.

DMI ligger bogstavelig talt et vindstød fra Ryparken station og er nemt at komme til på cykel eller bil. Vi har rigtig gode omklædningsfaciliteter, hvis du har givet den gas på cykelstien eller kommer langvejsfra.

DMI som it-arbejdsplads 

DMI er instituttet, der forbinder naturens kræfter med teknologiens styrker. Vi har alt fra de mindste små tekniske finurligheder, til store komplekse it-løsninger, herunder en supercomputer placeret på Island. Vi udvikler nye løsninger, driver og vedligeholder ældre it-systemer samtidig med, at vi er præget af videnskab og forskning. Her bliver du konstant udfordret af alt det, som vejret kan rive med sig verden over, fx med klimaforskelle, der forandrer verden fra dag til dag, er det vigtigt, at teknologien følger med.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst i staten. Der kan forhandles individuelt løntillæg afhængig af dine kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef for Frie Data, Risiko- og Kvalitetsstyring, Morten Thaarup, på tlf. 23 99 75 57.

Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund.

Ansøgning

Send din motiverede ansøgning, CV og eksamensbeviser, så vi har det senest d. 1. november 2020. Vi forventer at afholde første samtale d. 9. november 2020. En eventuel 2. samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave. Invitation til samtale vil ske via mail.

For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg jobbet her", og følge instruktionerne. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Gem job

Danmarks Meteorologiske Institut
Publiceret: 1. oktober 2020

Arbejdssted

Location København