Nyud­dan­net Business Analyst til Per­for­man­ce Ma­na­ge­ment


Brænder du for tal og vil sidde i en stilling hvor du gennem tallene analyserer og udfordrer? Er du ny på arbejdsmarkedet med drive for at lære? Har du mod på en hverdag, hvor du får ansvar og vil tage fat i små som store opgaver? Så har vi jobbet til dig.

Du udfordrer vores processer og metoder

Som Business Analyst vil du få indblik i en bred vifte af opgaver indenfor økonomisk ansvar for kundekontrakter. Du bliver en del af performance management-teamet, som består af 8 medarbejdere i vores Finance-afdeling, hvor din primære rolle er at være ansvarlig for en eller flere kundekontrakter og sammen med en projektleder sikrer at økonomien afspejles korrekt, igennem hele kontraktens levetid. Du kan forvente en hverdag med stor variation i opgaverne indenfor økonomi samtidigt med, at du er med til at optimere og vedligeholde processer i finans. Fælles for opgaverne er, at de er værdiskabende for forretningen og understøtter vores strategi. Vigtigst af alt i rollen er at du brænder for tal og tør at udfordre processerne bagved, samtidigt trives du med at have nogle driftopgaver, og kan kombinere det med diverse udviklingsopgaver.

Du vil blandt andet arbejde med:

  • I samarbejde med projektleder sikrer en stærk styring af økonomien på de forskellige kontrakter
  • Håndtere økonomien for kundekontrakterne i vores ERP-system
  • Præsentere og udfordrer tallene og være sparringspartner for projektleder
  • Supportere implementeringen af nyt ERP-system
  • Diverse ad hoc-opgaver inden for performance management

Stillingen er nyoprettet, og du vil derfor selv bidrage til udformningen af den fulde jobprofil.

Faglighed i verdensklasse

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du kan sparre med dygtige kolleger i en åben og uformel omgangstone. Du får en dynamisk hverdag med fart over feltet og variation i opgaverne, i en virksomhed hvor vi er fokuseret på at gøre alting bedre og har en passion for at lave de stærkeste løsninger til kunderne. Derfor udfordrer vi hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier, så vi altid er på forkant med udviklingen. Det betyder, at du får handlefrihed og kommer tæt på vores forretning. Du kan se frem til en spændende hverdag, hvor et tæt samarbejde er centralt for at sikre, at vi gør en forskel.

Analytisk kompetent med drive for læring

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau inden for økonomi eller lignende, og er forholdsvis nyuddannet. Dertil kommer du med en stærk analytisk faglighed og er nysgerrig af natur. Det beskriver dig at du tør stille dig undrende over for de opgaver du bliver stillet samt de processer du bliver en del af.

Dertil beskriver det dig, at du er:

  • Struktureret, omhyggelig og har blik for detaljen samt tal
  • Tilpas med travlhed og deadlines
  • Fleksibel og villig til at påtage dig nye opgaver og udfordringer
  • Har drive for at lære og udvikle
  • Tager initiativ og byder ind med idéer
  • Motiveret af at arbejde sammen med dygtige kollegaer

Endelig taler og skriver du flydende dansk og engelsk.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Kenneth Jensen, Director, Performance Management. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i Aarhus. Vi glæder os til at høre fra dig.

Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 1000 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 11 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre. 

Gem job

Systematic A/S
Publiceret: 2. oktober 2020

Arbejdssted

Location Aarhus