Studiejob – IT-supporter


Har du en passion for IT og er du hjælpsom af natur? Kunne du tænke dig et studiejob i en lille virksomhed i vækst, hvor du vil få et stort ansvar og varierede opgaver? Så er et studiejob hos SkanCode måske noget for dig.

Du bliver nøgleperson i vores supportfunktion som er en vigtig del af forretningen. Vi sætter barren højt og vores kunder skal have den bedste support i branchen. Du skal være i stand til at møde kunden i øjenhøjde, med den rette blanding af analytisk sans, indlevelse og godt humør. Selvom du vil få en nøglerolle, bliver du ikke alene. Er der udfordringer, du ikke selv kan løse direkte med kunden (og dem vil der være), kan du trække på såvel erfarne kolleger samt dygtige leverandører med ekspertviden.

Din fornemmeste opgave bliver at analysere den enkelte kundes udfordring og hurtigt gennemskue hvad/hvem der kan løse den. En anden vigtig opgave er klargøring af udstyr inden levering. I takt med firmaets vækst skal du også være med til at udvikle og tilpasse vores support-tilbud, så indtjening og sublim kundeservice kan fortsætte hånd i hånd.

SkanCode´s vigtigste forretningsområder er:

  • Salg af stregkode-hardware: Håndscannere, Android terminaler og etiketprintere
  • Skræddersyede app´s der integrerer scannere og printere med kundens forretnings-systemer
  • Skræddersyede cloud-baserede database-løsninger

Du kan se mere på vores 2 hjemmesider: www.skancode.dk og www.newland-by-skancode.dk .

Vi forventer, at du ved opstart er i gang med en relevant uddannelse indenfor IT.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har et positivt og fleksibelt mindset
  • Sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde
  • Er analytisk og rolig
  • Er selvstændig, proaktiv og serviceminded
  • Har kendskab til Windows og Android samt lyst til at lære om stregkodescanning.

Hvad tilbyder vi?

  • Et spændende job med varierede opgaver og stort ansvar.
  • En arbejdsplads med humør og plads til gode ideer.
  • En hverdag præget af samarbejde, men også ansvar og fleksibilitet.

Arbejdstiden vil være ca. 15 timer om ugen. Arbejdsdage og præcis timetal planlægges konkret med respekt for dit skema. Vores kontor ligger i Scandinavian Trade Building i Allerød med både bus og cykelsti lige til døren.

Send din ansøgning samt CV til jp@skancode.dk. Ansøgningsfrist er 18/10, men vi indkalder løbende til samtale og forbeholder os ret til at besætte stillingen før tid, såfremt den rette kandidat dukker op.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe eller skrive til til Jens Peder: 72220211 / jp@skancode.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Gem job

Skancode A/S
Publiceret: 6. oktober 2020

Arbejdssted

Location Allerød