Vi søger Danmarks dygtigste testere til Års­op­gø­rel­sen og Forskuds­op­gø­rel­sen

Vil du være en del af teamet bag en helt central samfundsopgave - at levere Årsopgørelsen til 5 mio. skatteydere i Danmark? Du bliver en del af kontoret Personsystemer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som har det it-mæssige ansvar for Årsopgørelsen og Forskudsopgørelsen. Det faglige er i højsæde, og omgangstonen er uformel og imødekommende.

Vi opmander massivt omkring Årsopgørelsen og søger derfor professionelle testere, der har lyst til at indgå i et team af engagerede og erfarne medarbejdere, som er ansvarlige for udvikling af Årsopgørelsen og Forskudsopgørelsen, som hvert år skal sikre borgerne korrekt skatteberegning af over 500 mia. kr.

Som en del af en højt specialiseret it-organisation med over 1.000 kolleger, er der rig mulighed for at sparre med og udfordre kolleger, og dermed sikre høj faglighed. Du vil indgå i faglige netværk i Personsystemer såvel som på tværs af organisationen.

Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har den seneste og mest relevante viden, så vi kan løse vores opgaver optimalt. Du vil derfor gennemgå et omfattende uddannelsesprogram inden for en række fagområder, med fokus på professionalisering af test og agile principper.

Vi har høj grad af fleksibilitet, hvor der er mulighed for at balancere arbejds- og familieliv.

Dine primære opgaver er:

  • Støtte forretningen i testaktiviteter og sikre at deres unikke viden bliver fastholdt i testdesignet
  • Review for testbarhed af krav
  • Deltage i produktrisikoanalyser og testanalyser
  • På baggrund af produktrisikoanalysen at udvælge rette testdesignteknikker
  • Lave testcases i samarbejde med system- og procesejer
  • Forberede testdata med testdatamanager
  • Afvikle test og dokumentere resultat
  • Samarbejde med testautomatiseringsholdet i opbygning af automatiske regressionstest
  • Deltage i test workshops med forretning og leverandør
  • Deltage i tværgående vidensdeling, med formålet at forbedre kvaliteten
  • Arbejde med traditionelle og agile processer
  • Bidrage til en shift-left tilgang med fokus på built-in-quality

Din profil

Vi forestiller os, at du har minimum tre års erfaring fra en lignende stilling i en større enhed i offentligt eller privat regi og at du har dokumenteret erfaring i testdesignteknikker og testværktøjer. Du bidrager med et shift-left mindset og er passioneret om at skabe varige forbedringer indenfor kvalitetssikring. Derudover har du kendskab til produktrisikoanalyser og risikobaseret test.

Dine vigtigste personlige kompetencer, for at lykkes i jobbet er:

  • En analytisk tilgang, hvor du er drevet af at forstå forretningsbehovene i dybden
  • Stor interesse for at sætte sig ind i en kompleks forretning med tekniske- og lovmæssige afhængigheder
  • Løsningsorienteret når der er pres på.

Spændende opgave indenfor kvalitetssikring med stor forretningskontakt

Som professionel tester i Personsystemer, har du tæt samarbejde med system- og procesejerne for Årsopgørelsen og Forskudsopgørelsen og skal sikre at deres unikke viden om systemerne og forretningen, bliver omsat til struktureret testdesign. Derudover indgår du i samarbejde med testdatamanagere, testautomatiseringsholdet, testmanagere og leverandører. Samtidig er vores afdeling i en stor udvikling, så du kan få medindflydelse på opgaver og samarbejde.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse senest 28. oktober 2020 via linket ”søg stillingen”. Der vil være løbende samtaler. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jørgen Bo Madsen 21 49 88 22 eller team koordinator Claus Hjorth 72 37 40 04

Der kan indgå personanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Dit arbejdssted er Nybrovej 110, 2800 Kongens Lyngby.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund  

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os. 

Med et job hos os får du derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. 

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har fokus på god ledelse på alle niveauer bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. 

Skatteforvaltningen består af syv styrelser med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet. Samlet har Skatteforvaltningen ca. 8.000 ansatte i hele Danmark. På www.skatteforvaltningen.dk kan du læse mere om de enkelte styrelsers kerneopgaver.

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Publiceret: 7. oktober 2020

Arbejdssted

Location Lyngby