ESDH-ad­mi­ni­stra­tor søges til Koncern It i Ud­læn­din­ge- og In­te­gra­tions­mi­ni­ste­ri­ets Public 360° in­stal­la­tion

Departementet søger en administrator til vores Public 360° installation, som har forretningsforståelse, teknisk forståelse, øje for effektivisering, og som kan bidrage til en korrekt og effektiv systemforvaltning af vores Public-løsning.

Lidt om alt det vi tilbyder

Du vil som Public-administrator i Koncern It skulle varetage den daglige styring og vedligeholdelse af vores Public 360° løsning. Du skal løse opgaver fra 3rd line support til implementering af ny funktionalitet på vores løsning. Du skal være med til at sikre, at løsningen bliver brugt ”rigtigt”, og at vi i Koncern It gør alt, hvad vi kan for at understøtte vores kunder, som er departementet og styrelser under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Vi søger en profil, der kan sætte sig ind i både forretningsmæssige og tekniske problemstillinger og formidle disse mellem bl.a. leverandører, forretning og beslutningstagere. Forvaltningen foregår på tværs af fag-, forretnings- og systemgrænser, og det er derfor vigtigt, at du kan arbejde struktureret og inden for fastlagte processer, samtidig med at du har en god forretningsforståelse.

Dine primære arbejdsopgaver er at:

  • yde intern og ekstern support af vores Public 360° løsning
  • kvalificere og implementere nye funktioner og tilpasninger
  • opdatere og kvalitetssikre dokumentation til vores løsning
  •  bidrage til at optimere vores Public 360° løsning med fokus på brugervenlighed og performance
  • prioritere opgaver inden for dit område sammen med ESDH-koordinatoren
  • sikre, at løsningen lever op til processer, retningslinjer og best practice inden for bl.a. sikkerhed, arkitektur, change management mv.
  • deltage som specialist på dit område i it-projekter
  • varetage forvaltningsopgaver på et antal relaterede systemer

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads, som prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi lægger vægt på videndeling og en åben og konstruktiv dialog – meget gerne præget af humor. Du får 75 engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. I Systemforvaltningen er vi 23 kollegaer med forskellige baggrunde og profiler, og der er ofte samarbejde med andre afdelinger i Koncern It, eksterne leverandører og vores kunder.

Koncern It har ansvaret for drift, vedligeholdelse og videreudvikling af den systemportefølje, der anvendes i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Koncern It skal i samarbejde med forretningen sikre, at fagsystemerne udvikles sådan, at myndighedernes krav kan efterleves og implementeres. Koncernen anvender Statens It som driftsleverandør, som har ansvaret for basisinfrastruktur, dvs. levering af netværk, datacenter, servere, standard arbejdspladser osv. Koncern It varetager leverandørstyringen af Statens It og andre leverandører.

Koncern It er placeret centralt i København tæt ved Kgs. Nytorv i nye og rummelige lokaler. Vi tilbyder en stilling på 37 timer ugentligt med fleksible arbejdstider og attraktiv løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Du får gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv. Derudover vil du blive tilbudt eventuel relevant efteruddannelse og certificeringer.

Vores forventninger til dig

Du har en relevant uddannelsesmæssig it-teknisk baggrund eller en akademisk uddannelse. Det er en fordel, hvis du har mere end 2 års erfaring med enten digital understøttelse af forretningsprocesser eller erfaring fra en tilsvarende stilling. Du skal kunne se det brede perspektiv i en løsning uden, at alle detaljer nødvendigvis er på plads. Du kan igennem din erfaring trække på en god IT-basisviden, så du ikke føler dig på glat is, når du står imellem hardcore IT folk og forretningen.

Vi forventer desuden, at du besidder flere af følgende kompetencer:

  • forståelse for vigtigheden af at dokumentere de løsninger, du arbejder med
  • gode kommunikative og diplomatiske kompetencer
  • erfaring i at arbejde med eksterne leverandører
  • erfaring i at arbejde med IT-løsninger og de bagvedliggende IT-driftsopgaver som datasikring, opdateringer og test
  • gode analytiske evner og en struktureret og proaktiv tilgang til opgaver
  • gode formuleringsevner

Yderligere information

Du kommer til at bidrage til vores to grundlæggende politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge integreres og tager del i samfundet? Vi er i dag 1.400 medarbejdere i Udlændinge- og Integrationsministeriet, der dagligt arbejder med de spørgsmål.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte chef for Systemforvaltningen Kasper Kegel på telefonnummer 61 98 35 30 eller på e-mail kvk@uim.dk.

Søg stillingen

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest onsdag den 21. oktober 2020, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler mandag den 26. oktober 2020.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.


Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?

Ministeriet har omkring 1400 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet samt Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Ansøgningsfrist:

21-10-2020

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdssted:

Adelgade 11-13
1304 København K

Hjemmeside:

www.uim.dk


Læs hvad medarbejderne synes om at arbejde hos os. 

Gem job

Udlændinge- Og Integrationsministeriet
Publiceret: 8. oktober 2020

Arbejdssted

Location København