Po­li­ti­for­bun­det søger en dygtig og alsidig IT-konsulent / IT-me­d­ar­bej­der


Interesserer du dig for IT-drift og udvikling i en moderne organisation, og vil du være med til at passe på politiet og vores ca. 12.200 medlemmer, der hovedsageligt er politifolk og administrative tjenestemænd ved politiet og domstolene?

Så er stillingen som IT-konsulent/IT-medarbejder i Politiforbundet måske dit næste job.

Politiforbundet er en stærk fagforening i stor udvikling og med en markant og stærk profil, såvel politisk som blandt vores medlemmer. I sekretariatet er vi mere end 25 dygtige og dedikerede medarbejdere med forskellige faglige profiler. Sammen med forbundets politiske ledelse og de ca. 200 lokale tillidsrepræsentanter sørger vi for medlemmernes interessevaretagelse, løn- og ansættelsesforhold, pension, arbejdsskader, klage- og disciplinærsager, en række kontante medlemstilbud og meget mere. Vi står også for forbundets kommunikation og udgiver fagbladet Dansk Politi til vores medlemmer og meningsdannere.

I Politiforbundet samarbejder vi, og du skal derfor bidrage til og støtte dine kollegaer – også på tværs af teams og fagligheder. Vi lægger vægt på et godt og udviklende arbejdsmiljø og tilbyder på samme tid både stort ansvar og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dit arbejde.

Om stillingen

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Systemadministration fra A-Z med hovedfokus på moderne løsninger inkl. Office 365 og Azure, der kan løfte produktivitet og sikkerhedsniveauet i organisationen.
  • Windows Server 2012/2016/2019 og infrastruktur administration og vedligeholdelse inkl. AD, DNS, DHCP med mere.
  • Overblik over og tilpasning af organisationens samlede programportefølje, licenser m.v.
  • Indkøb, forhandling, opsætning og vedligehold af hardware, software, trådløse net, telefoni m.v.
  • Løbende IT-support og sparring med IT-brugere i og uden for organisationen, herunder med vores politiforeninger rundt ude i landet.
  • Fast kontaktperson til leverandører inden for IT og telefoni.
  • Ansvarlig for multifunktionsmaskiner og Follow-me-printløsning.
  • SonicWall firewall og VPN-løsning.
  • Opbygning af ny fil-struktur samt efterfølgende vedligeholdelse.
  • Deltagelse/ledelse i IT-relaterede projekter.

Vores medlemssystem er CAMP 365 medlemssystem og bygger på Microsoft Dynamics 365 Business Central standard platform og vores sagssystem er fra WorkPoint og er bygget på en SharePoint løsning

Sikkerhed er en væsentlig faktor i organisationen, og det er vigtigt, at du tænker i de baner, samt at du har erfaring med reglerne i den nye persondataforordning.

Vi planlægger i 2021 at flytte sammen med en række andre organisationer, hvorfor du vil få mulighed for at bidrage til den IT-mæssige tilrettelæggelse heraf.

Om dig

Vi ønsker os en medarbejder med følgende kompetencer ud over ovenstående:

  • har en relevant uddannelse, hvor fokus har været på IT-drift og -udvikling
  • Du er god til at samarbejde og bevidst om dit ansvar.
  • Du er grundig og evner at fordybe dig – uden at miste overblikket.
  • Du evner at prioritere og kommer i mål med dine opgaver.
  • Du trives i og bidrager aktivt til en positiv og fri omgangstone i en uformel organisation.

For yderligere oplysninger om stillingen kontakt økonomiafdelingens faglige leder, Henriette Vestergaard, (hev@politiforbundet.dk, 27 80 28 46) eller administrationschef, Bjarke Hauerslev Müller, (bhm@politiforbundet.dk, 61 98 44 10).

Vi kan tilbyde en fuldtidsstilling så hurtigt som muligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter aftale med dig på baggrund af dine kvalifikationer og erfaringer. Politiforbundets sekretariat er placeret i København. Det er en forudsætning for ansættelsen i Politiforbundet, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Vi opfordrer alle interesserede - uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold - til at søge stillingen.

Send ansøgning, CV samt andre relevante bilag hurtigst muligt og senest den 2. november 2020. Ansøgningen sendes via linket "Søg jobbet her" nederst på siden. Første runde samtaler forventes gennemført d. 10. november 2020 og anden runde den 16. november 2020. Der vil indgå test og opgaver som en del af rekrutteringsforløbet.

Yderligere oplysninger om Politiforbundet, vores medlemmer og vores sekretariatet finder du på www.politiforbundet.dk.

Gem job

Politiforbundet
Publiceret: 9. oktober 2020

Arbejdssted

Location København