Teknisk sy­stem­kon­su­lent og technical lead til Danmarks Domstole

Har du lyst til at være med til at sikre stabilitet og videreudvikling af et samfundsmæssigt vigtigt system til behandling af civile retssager? Og har du lyst til at være med på en stor digital forandringsrejse? Så er vores nye stilling som systemkonsulent måske noget for dig.

Domstolsstyrelsen er en del af Danmarks Domstole. Vores opgave er at udvikle, administrere og understøtte arbejdet ved Danmarks Domstole, og vi er derfor med til at arbejde for ret og retfærdighed.

Danmarks Domstole står i de kommende år foran modernisering og udskiftning af flere it-systemer, der har stor betydning for arbejdet i retterne. Samtidig skal vi sikre en stabilisering af vores eksisterende systemer. Domstolsstyrelsen er derfor i fuld gang med at styrke vores it-organisation, og vi søger en række nye kollegaer, herunder en systemkonsulent.

Som systemkonsulent bliver du del af vores systemforvaltning. Du bliver den tekniske nøgleperson i vedligeholdelsen og forvaltningen af retternes Civilsystemet og den brugervendte retssagsportal minretssag.dk. Civilsystemet er retternes sagsbehandlingssystem, der understøtter fuld digital sagsbehandling af de civile sager. Minretssag.dk er et interface for eksterne brugere, bl.a. advokater og borgere, til behandling af civile retssager.

Vi tilbyder dig en spændende stilling,

  • hvor du med din tekniske indsigt samt kommunikations- og koordineringsevner får mulighed for at bidrage til en stor digitaliseringsindsats for en vigtig samfundsinstitution
  • i et alsidigt fagligt miljø med stor kontaktflade med særligt leverandører og gode engagerede kollegaer
  • på en uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, der lægger vægt på høj faglig standard, professionalisme og ikke mindst arbejdsglæde

Du bliver teknisk nøgleperson, der sikrer teknisk overblik og koordinering

Som vores nye systemkonsulent og technical lead bliver du del af styrelsens enhed It-fagsystemer. Vi er en enhed i vækst med p.t. 8 engagerede systemejere. Vi arbejder for at vedligeholde domstolenes fagsystemer og dermed sikre gode brugeroplevelser for interne og eksterne brugere. It-fagsystemer er en del af Center for It, der også består af enhederne It-projekter, It-udvikling, It-drift og en stabsfunktion.

Du indgår som en del af systemforvaltningen af Civilsystemet, hvor din primære opgave er at være Technical Lead. Du er derfor ansvarlig for, at målarkitekturen og de overordnede designprincipper overholdes og udvikles i overensstemmelse med Domstolsstyrelsens overordnede rammer. Du vil i et vist omfang få tilsvarende opgaver for andre systemer i porteføljen.

Du får især et tæt samarbejde med systemejeren og leverandører, og vil også skulle samarbejde med de tekniske profiler i styrelsens It-driftsenhed.

Dine væsentligste opgaver er desuden at:

  • Deltage i større opgaver og opgraderinger, der gennemføres og bidrage med teknisk vurdering, koordinering og sikre kvaliteten
  • Være teknisk bindeled mellem systemejeren og leverandøren og bidrage med teknisk vurdering af nye opgaver samt reviewe design- og løsningsforslag fra systemets leverandører
  • Bistå med teknisk forhåndsvurdering af incidents og problems før involvering af leverandør, samt efter behov koordinere indsatsen mellem leverandør og It-driftsenheden
  • Bistå systemejeren med at planlægge og gennemføre releases

Hvem leder vi efter?

Da du bliver teknisk nøgleperson på vedligeholdelse og videreudvikling af vores Civilsystem, lægger vi afgørende vægt på, at du har god teknisk systemforståelse, erfaring med større systemkomplekser og forstår sammenhængene i en samlet teknologistak.

Du er velfunderet i Microsofts systemportefølje og har evt. erfaring som løsningsarkitekt.

Vedligeholdelsesarbejdet omkring Civilsystemet foregår agilt efter SCRUM-principper. Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med SCRUM og det agile mindset.

Du trives med et ansvarsområde, der indeholder både faglig koordinering og tekniske leverancer.

Du arbejder struktureret, udviser ansvarlighed og ønsker at følge opgaver helt til dørs og til tiden.

Da du kommer til at have et tæt samarbejde med systemejeren, forretningsejeren og leverandøren, er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner.

Du er nysgerrig i forhold til nye forretningsområder og holder dig generelt fagligt ajour.

Du har formentlig en relevant videregående uddannelse som f.eks. ingeniør eller anden it-teknisk uddannelse. Det afgørende er imidlertid, at du har den relevante erfaring.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en stilling som specialkonsulent efter Finansministeriets overenskomst med AC. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat i henhold til Finansministeriets overenskomst med HK/STAT og OAO-S-fællesoverenskomsten. Der vil kunne forhandles et pensionsgivende kvalifikationstillæg, hvis størrelse vil afhænge af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele din ansættelsesperiode. 

Mere om os og stillingen  

Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedschef It-fagsystemer Katrine Bork på tlf. 22607384.

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på www.domstol.dk. Her kan du også læse Danmarks Domstoles digitaliseringsstrategi.  

Ansøgningen  

Du sender din ansøgning online via "Søg jobbet her". Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen 'Søg stillingen' nederst på siden.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, udtalelser og relevante eksamenspapirer (med karakterer) m.v.  

Vi skal have modtaget din ansøgning senest søndag, den 8. november 2020.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 16. og 17. november 2020.  2. samtaler forventes afholdt med udvalgte kandidater den 20. og 23. november 2020.   

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold mv.

Gem job

Domstolsstyrelsen
Publiceret: 12. oktober 2020

Arbejdssted

Location København