Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

IT-konsulent til rolle som client-spe­ci­a­list


Lige nu er vi i gang med at styrke vores digitale indsats og gøre Vækstfonden endnu mere digital og datadreven. Derfor har vi brug for en ny kollega til vores IT-drift og supportfunktion.

”Du kommer ind i vores team på et meget spændende tidspunkt, da vi er ved at bygge området op inden for udrulning af klienter. Så vi forventer at du selv sætter et solidt aftryk på den rejse,” fortæller IT-chef Jan Christian Børresen.

Vækstfonden – vi finansierer fremtiden

Hvert år finansierer vi i Vækstfonden mere end 800 danske startups og virksomheder med den kapital, de skal bruge for at vækste. Det har vi stor succes med. Men det kræver, at vi fortsat har effektive og fremtidssikrede arbejdsplatforme for vores mere end 280 kolleger.

Spil en vigtig rolle for vores platform

Som en del af vores IT-Drift & Support-team får du ansvar for udrulningen af klienter og opdateringer. Du er derfor en del af vores rejse væk fra VDI og videre til såkaldte ”tykke klienter”, så medarbejderne i Vækstfonden får en bedre indbygget sikkerhed, bedre performance og en mere stabil drift med færre udfald. Desuden bliver du en del af serverteamet, som tager sig af al serveradministration, som er baseret på Windows. Dine vigtigste opgaver bliver derfor at:

  • implementere, vedligeholde og optimere vores kommende platform til udrulning af klienter
  • deltage i den daglige problemløsning på vores server og klientmiljø
  • styrke vores evne til at levere en hurtig og sikker digital arbejdsplads
  • overvåge vores IT-infrastruktur
  • støtte supportfunktionen
  • holde dig opdateret om nye muligheder, både på software og hardware.

”Det er en indflydelsesrig rolle, hvor du præger valget af teknologier og sørger for, at vi leverer Modern Workplace ved hjælp af Microsoft-teknologier.” – Jan

Det skal også være sjovt at gå på arbejde

Du bliver en del af et stærkt og ambitiøst team på 10 kolleger med et klart fokus på at gøre Vækstfonden mere datadreven og digital, hvilket er et af vores højtprioriterede strategiske indsatsområder. Vi opretholder et rigtig højt fagligt niveau, og der er altid kvalitet i det vi laver. Men det kan vi også kun, fordi vi virkelig bruger hinanden, og vores slogan er ”det skal også være sjovt at gå på arbejde.”

Faglig udvikling – og en god work-life balance

Du får et stærkt fagligt fællesskab og mulighed for at udvikle dig løbende gennem kurser og videreuddannelse. Din trivsel er med andre ord i fokus – ikke kun fagligt, men også socialt. Vi vender gerne dagen over en kop kaffe eller til fredagsmorgenmaden, og er du til planke eller løb og yoga, har vi også forskellige hold, du kan være med på i arbejdstiden. Derudover tilbyder vi fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejdsdage, når det passer ind i skemaet. For hos os skal der være plads til det hele menneske.

Erfaren kollega med lyst til at lære nyt

  • Du har 3+ års erfaring fra en tilsvarende rolle, hvor du har beskæftiget dig med udrulning af klienter til Windows og Mac.
  • Du er stærk i Windows10 og MacOS.
  • Du har arbejdet med Microsoft-teknologier i en årrække, og du har kendskab til Windows serveradministration.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med Microsoft Autopilot, Intune eller lignende.
  • Det kan være, at du har en baggrund som datatekniker, supporter eller tilsvarende.

”Vi leder efter en udpræget holdspiller, som vil være med til at optimere den digitale arbejdsplads, så det bidrager positivt til forretningen.” – Jan

Vil du med på holdet?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jeppe Secher på tlf. 72 45 91 06.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest d. 29. oktober via linket ”Søg jobbet her”. Der afholdes løbende samtaler, og vi forbeholder os retten til at afslutte processen før tid, hvis vi finder den rette. Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om Vækstfonden

Vækstfonden er statens finansieringsfond, som medvirker til at skabe flere vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 8.500 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 27,3 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. Læs mere på vf.dk.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jeppe Secher

Tlf. +45 72 45 91 06

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 12. oktober 2020

Arbejdssted

Location Hellerup