Managing Architect til spændende Data Ma­na­ge­ment-projekter

I Netcompany søger vi lige nu teknisk stærke Data Management-profiler, der ønsker at udfordre sig selv i en rolle, som kræver høj teknisk faglighed og solid forretningsforståelse. Stillingen er en spændende mulighed for dig, der gerne vil sidde i en teknisk tung rolle med ansvar for, at vores dataløsninger understøtter vores kunders krav og behov.

I Netcompanys Data Management-team arbejder vi i spændet mellem det tekniske og forretningen. Data er omdrejningspunktet for vores hverdag, hvor vores primære opgave er at skabe værdi for vores kunder via analysearbejde og rådgivning, så vi sikrer levering af de helt rigtige løsninger i samarbejde med vores kunder. Vi ønsker ikke at være leverandør, men en samarbejdspartner. Det betyder, at arbejdet som oftest foregår hos kunden, da vi gør en dyd ud af at arbejde mere med end for kunden. Dermed sikrer vi, at leverancen ikke kun er af høj kvalitet, men stemmer overens med kundens forventninger og behov.

Arbejdsopgaver og teknologier

Som Managing Architect får du ansvar for, at forretningens krav bliver omsat til den rigtige tekniske løsning, baseret på de mest velegnede systemer, frameworks og valg af arkitektur. Det kræver en bred viden og forståelse for flere systemer, og en naturlig interesse for aktivt at følge den tekniske udvikling, for altid at være på forkant med kundens krav. I forlængelse heraf, vil du også være ansvarlig for udarbejdelse af realistiske tidsestimeringer for implementering samt den daglige sparring med teamet.

Da du vil være arkitektur- og teknologiansvarlig på projektet, forventes det, at du også er med til at udvikle komplekse og kritiske dele af projektet, samt hjælpe med at definere best-practices og rammeværker på konkrete projekter og sikre, at disse overholdes og anvendes korrekt.

Sideløbende med den tekniske ledelse af projektet, bliver du også mentor og ansvarlig for teknisk opkvalificering af talentfulde Senior Data Architects og Data Consultants. Mentorrelationen er en varig relation, der giver dig mulighed for at følge og udvikle dine mentees igennem din og deres karriere i Netcompany.

Du vil i rollen som Managing Architect beskæftige dig med et væld af forskellige teknologier afhængigt af projektet, og vi forestiller os, at du har erfaring med flere af følgende teknologier:

  • Microsoft SQL Server Stack: SSIS, SSAS, T-SQL, DQS, MDM
  • OracleDB
  • Informatica
  • Microsoft Azure: HDInsigt, Data Factory, Data Bricks, Stream Analytics, SQL Data Warehouse, Cosmos DB
  • Hadoop, USQL, PowerShell
  • Python
  • Air
  • AWS

Om vores nye kollega

I Netcompany har vi en omskiftelig hverdag, og du får en rolle hvor du skal begå dig i forskellige brancher, som medbringer forskellige ansvarsområder og kulturer. Kundekontakt bliver en stor del af din hverdag, og vi forventer derfor, at du er udadvendt, empatisk og har stærke formidlingsevner. Da du bliver en del af en kultur, der tager den individuelle udvikling seriøst, er det vigtigt, at du konstant søger at dygtiggøre dig lige så vel som du evner at oplære og samarbejde med andre ambitiøse kolleger.

Vi forestiller os, at den ideelle kandidat har en lang, videregående uddannelse, men det er ikke et krav og relevant erfaring vægter højest. Vigtigst er, at vi ønsker flere erfarne og dygtige kolleger, der brænder lige så meget for at arbejde med data, som vi gør. Vi forestiller os, at du er/har:

  • Rig erfaring med IT- og særligt Data Warehouse-arkitektur
  • Flere års erfaring i en lignende rolle, hvor fokus har været på Data Warehousing, Business Intelligence og Master Data Management
  • Dybt kendskab til og solid erfaring med analyse og behandling af både strukturerede og ustrukturerede data
  • Mestrer et eller flere relaterede værktøjer indenfor ETL, datamodellering, rapportering og/eller machine learning
  • Generelt kendskab til IT-infrastruktur
  • Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale

Din karriereudvikling – fagligt og personligt

Selvom du kommer med flere års erfaring, prioriterer vi din fortsatte udvikling højt. Når du starter hos os, vil du, parallelt med dit arbejde, indlede et forløb på Netcompany Academy, som er vores eget interne uddannelsesprogram. Her møder du inspirerende undervisere og bliver en del af Netcompanys Manager netværk. Qua førnævnte mentorordning, vil du også selv blive tildelt en erfaren mentor, til sparring og sikring af din egen videre personlige og faglige udvikling. Fælles for alle vores medarbejdere er, at de brænder for at gøre en forskel og blive dygtigere i processen, og vi skaber de optimale rammer for den udvikling. 

Om Netcompany

Netcompany er gået fra start up i 2000 til sværvægter i den danske IT-branche. I dag er Netcompany et internationalt selskab med medarbejdere i 6 lande og hovedkvarter i København. Selvom vi har rundet +2500 medarbejdere, er vi stolte af, at vi har kunne bevare en kultur med høj agilitet, lavt hierarki, hurtige beslutningsgange og ikke mindst et unikt sammenhold på tværs af virksomheden. Der er en ganske simpel grund til, at vi bliver betroet nogle af Danmarks mest betydningsfulde projekter. Vi leverer hver gang, og det skyldes udelukkende, at vi har branchens dygtigste medarbejdere. I Netcompany har vi desuden forstået, at det er vores medarbejdere, der er nøglen til at fastholde vores position, som det dygtigste og hurtigst voksende IT-konsulenthus. Derfor tager vi stort ansvar for at finde vores medarbejderes talent og realisere deres succes med markedets bedste- og mest velansete karrieremodel. Det betyder, at din karriere er mindst lige så vigtigt for os, som den er for dig.

Send os din ansøgning 

Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Gem job

Netcompany
Publiceret: 13. oktober 2020

Arbejdssted

Location København