For­ret­nings­ansvar­lig for test i Let­pen­sion


Til nyoprettet stilling søger & friends CPH en forretningsansvarlig til Letpension med stor erfaring indenfor softwaretest.

Har du solid erfaring med softwaretest? Har du indsigt i finans-, pensions- eller forsikringssektoren? Og leverer du løsninger af høj kvalitet til tiden – hver gang? Så er du måske den person, vi søger.

Letpension leverer rådgivningsløsninger til danske pengeinstitutter, og deres mål er klart; at være de bedste i branchen. Et vigtigt element heri er test af løsninger, inden de rammer pengeinstitutterne.

Letpension ønsker at styrke deres testkompetence og modernisere deres testmetode. Vi søger derfor en dedikeret og erfaren tester, som kan hjælpe Letpension med det.

Dine arbejdsopgaver

Som forretningsansvarlig for test er det dig, som står i spidsen for alt, der drejer sig om test. Det er derfor afgørende, at du har solid og dokumentet erfaring med test.

Som forretningsansvarlig vil dine primære arbejdsopgaver være at:

  • planlægge og udføre tests af Letpensions portaler, API’er og rådgivningsløsninger
  • udarbejde egne kravspecifikationer og give sparring til kollegers kravspecifikationer
  • yde sparring i udvikling og optimering af Letpensions fremtidige teststrategi og -metode
  • vedligeholde testcases
  • udføre Letpensions fremtidige teststrategi
  • være bindeled mellem forretning og IT-udvikling
  • kontrollere beregninger.

Du vil indgå i produktteamet med direkte reference til produktchefen.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • har minimum 3 års erfaring med test af softwareløsninger – vi ser gerne, at du har en ISTQB-certificering eller anden relevant certificering
  • leverer løsninger af høj kvalitet og til tiden
  • arbejder selvstændigt og er initiativrig
  • er god til at skabe relationer og kan kommunikere klart med både ledelse, kolleger, kunder og samarbejdspartnere
  • deltager aktivt i teamet og hele Letpension med både faglige indspark og godt humør
  • løbende sætter dig ind i ny funktionalitet, nye fagområder og nye regelsæt
  • ikke er bange for at få ”jord under neglene”
  • er vedholdende og synes, det er sjovt at bevæge dig i grænselandet mod IT, da store dele af deres tests omfatter API’er.

Det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra finans-, pensions- eller forsikringssektoren og har en relevant videregående uddannelse.

Letpension tilbyder

  • et job, som du har mulighed for at forme alt efter dine kvalifikationer og interesser
  • fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra
  • konkurrencedygtig lønpakke
  • en arbejdsplads med engagerede kolleger, et godt arbejdsmiljø og en stærk kultur, hvor alle – på tværs af afdelinger – løfter i flok.

Om Letpension

Letpension formidler pensions- og forsikringsprodukter samt leverer rådgivningsløsninger til danske pengeinstitutter. Pengeinstitutterne dækker 30 % af det danske marked for pension og forsikring til private. På nuværende tidspunkt er de 22 fastansatte og 8 konsulenter. 
Letpensions opgaver er fordelt på to hovedområder:

  • at levere digitale værktøjer til rådgivning om pension og forsikring til private
  • at understøtte rådgivningen om pensions- og forsikringsprodukter i de pengeinstitutter, Letpension samarbejder med.

Læs mere og se dine kommende kolleger på www.letpension.dk.

Kontaktperson:

Birthe Christiansen
+45 81 75 28 10
Partner

Gem job

& friends
Publiceret: 13. oktober 2020

Arbejdssted

Location Virum