Cloud-spe­ci­a­list til at opbygge og etablere Region Ho­vedsta­dens cloud-platforme


Vil du være en af de bærende kræfter i at opbygge og etablere Region Hovedstadens helt nye leverancemetode, cloud-platforme?

I Center for It, Medico og Telefoni er vi på en ambitiøs forandringsrejse, hvor vi skal styrke vores position som en professionel It-organisation, der er en stærk partner for regionens hospitaler og virksomheder.

For at opnå dette skal vi i endnu højere grad end i dag drive og udvikle moderne It-infrastruktur og gøre brug af den nyeste teknologi både ift. patientbehandling, forskning og kvalitetsarbejde.

Derfor styrker vi nu regionens leveranceapparat med muligheden for at anvende kommercielle cloududbydere. 

Til at løfte denne vigtige opgave søger vi en cloud-specialist, der trives med en høj grad af autonomi for sig selv og sit team, har evnen til at rådgive og sparre med forretningen og til at omsætte forretningsbehov til konkrete cloud-leverancer.

Samtidig er det essentielt, at vores nye kollega kan tilføre cloud-teamet erfaring og kompetencer til at løfte og professionalisere denne nye, og højt profilerede, leveranceplatform.

Det skal motivere dig at få testet din faglighed via arbejde i nutidige systemer, og du skal dele vores ambition om at tage den It-infrastruktur, der understøtter regionens højteknologiske hospitaler, til det næste niveau.

Organisatorisk bliver du en del af sektionen Servere i enheden Infrastruktur, der har ansvar for at sikre en stabil og sikker server infrastruktur og servervirtualiserings-platform for Region Hovedstadens Windows/Unix/Linux servere.

Stillingens ansvarsområder

Som Cloud-specialist vil din hovedopgave være at opbygge og etablere Region Hovedstadens cloud platform(e) og leveranceapparat i tæt samarbejde med specialister, arkitektur og forretning.

Dine ansvarsområder indebærer at:

  • opbygge og etablere et sikkert og effektivt cloud leveranceapparat til Region Hovedstaden, der kan levere hurtig og fleksibelt på brugernes behov for specialiserede cloud It-ydelser/services
  • koordinere for et tværgående team af erfarne specialister, som også løser specialistopgaver i sine basisteams
  • være bindeled mellem arkitektur, specialist-teams, systemforvaltning, og procesejere.

Dine kvalifikationer

For at blive succesfuld i stillingen skal du være en It-professionel, der har stort teknisk kendskab til cloud-området. Samtidig skal du være i stand til at indtage en koordinerende rolle og etablere gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationen – såvel internt i It-organisationen som med hospitalerne.

Fagligt forventer vi, at du:

  • har en relevant It-faglig uddannelse, relevante fagkurser eller en relevant It-faglig erfaring
  • har minimum fem års erfaring med kompleks og forretningskritisk It-infrastruktur f.eks. inden for servereadministration, vedligehold, design, performance, høj tilgængelighed, kapacitet, virtualisering
  • har erfaring med public cloud og hybride kombinationer af private og kommercielle clouds
  • har specifik erfaring med Microsoft Azure, både teknisk og operationelt
  • kan arbejde både helhedsorienteret og detaljeorienteret og se sammenhænge og løsninger i et komplekst setup, og effektivt oversætte forretningsbehov til tekniske krav og løsninger.

Derudover forventer vi, at du som person er:

  • proaktiv, handlekraftig og struktureret og evner at bevare overblikket, når der er mange bolde i luften
  • god til at kommunikere og samarbejde med kolleger på alle organisatoriske lag inden for respektive fagområder
  • en imødekommende holdspiller, der bidrager til den gode energi i teamet og tager udfordringer med godt humør.

Vi tilbyder

I Center for It, Medico og Telefoni bidrager vi til grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen for Region Hovedstadens mere end 1,8 millioner borgere og 44.000 ansatte. Vi er en spændende og ambitiøs arbejdsplads, der løser en vigtig samfundsopgave.

Derudover tilbyder vi:

  • et udfordrende og alsidigt job med mulighed for i høj grad selv at præge stillingens indhold
  • en arbejdsplads i et travlt og dynamisk miljø, hvor faglige udfordringer er en vigtig motivationskraft, og vi lægger vægt på at supplere hinanden og bruge hinandens kompetencer
  • et uformelt arbejdsmiljø med dygtige kolleger, god stemning og kontakt til mange forskellige faggrupper.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og arbejdsstedet er Borgervænget 3, 2100 København Ø.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Keld Hansen på telefon 26 13 27 17 eller e-mail keld.hansen@regionh.dk.

Ansøgningsprocedure

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest fredag den 30. oktober 2020 via vores online rekrutteringssystem.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i slutningen af 45 med ansættelse snarest muligt.

Du kan læse mere om Center for It, Medico og Telefoni her: www.regionh.dk/im.

Gem job

Region Hovedstaden
Publiceret: 14. oktober 2020

Arbejdssted

Location København