Senior .NET-udvikler

Har du interesse for at bygge integrationer og automatisering af processer? Og vil du sætte dit præg på hverdagen i vores nye afdeling i Aalborg? 

Du får stor indflydelse, både på hvordan vi løser tingene, og hvad vi løser. Det er en lille organisation, og vi er klar til at lytte til dine gode ideer, så her kan du virkelig sætte din erfaring på området i spil.” – Gry Lagerqvist, Development Manager.

Vær med til at bygge et nyt data- og integrationsteam op

Visma Enterprise udvikler vi løn- og HR-løsninger til vores mange kunder i Skandinavien. Vi har kontorer i Ballerup og Aalborg, og lige nu er vi i IT ved at opbygge et nyt team i Aalborg, og det er her, vi har brug for dig. 

Det nye team består foreløbig af dig og en .NET-udvikler. Med fokus på data og integrationer skal I sammen vedligeholde de systemområder, I får ansvar for, og langsomt men sikkert op- og udbygge teamet.

”Vi arbejder agilt, men om det er Scrum eller Kanban afhænger af, hvordan det passer ind i teamet. For mennesker er forskellige, så det skal passe til lige præcis jeres team. Også her kan du altså være med til at præge teamet. – Gry

Sæt data på agendaen

Du får ansvar for at vedligeholde og videreudvikle forskellige produkter og systemer samt levere data til vores kunder. Dermed træder du ind en agil hverdag, hvor data vil være omdrejningspunktet. Helt konkret kommer du til at arbejde med datamodellering, dataudtræk og dataintegration.

Det betyder, at du som senior .NET-udvikler virkelig får mulighed for at bringe din erfaring i spil, når du dykker ned i de teknisk tunge opgaver – godt suppleret af din kollega. 

Bliv en del af et godt udviklingsmiljø

Du bliver en del af IT-organisationen i Visma Enterprise og selvom mange af dine kolleger er placeret i Ballerup – vi flytter til nye lokaler i Valby i 2021 – vil du kunne mærke vores holdånd på distancen. Vi sørger selvfølgelig for at hjælpe dig godt i gang og vi glæder os til at byde dig velkommen til en dynamisk hverdag, hvor dit gåpåmod bidrager til den gode stemning.

Desuden kan du se frem til et tæt samarbejde med brugerne af de systemer, du arbejder på, og det er blandt andet din kolleger fra vores forretningsenhed, som du deler kontoret i Aalborg med i hverdagen. Det er nemlig dem, der leverer HR- og lønløsninger til vores kunder. 

Du har solid .NET-erfaring

Nøglen til din succes skal findes i din store lyst til selv at drive dine opgaver proaktivt, og så skal du trives i en stilling, hvor din leder ikke er tæt på i dagligdagen. Derudover er du drevet af din interesse for data, og det er vigtigt, at du har flair for opsætning af samme. Endelig skal du have styr på design patterns og SOLID-principperne, som du bruger aktivt i din hverdag. Desuden forestiller vi os, at du:

  • har en relevant uddannelse som ingeniør, datalog eller tilsvarende
  • har solid erfaring med .NET/C#
  • har erfaring med dataoptimering, og det er en fordel, hvis du har interesse i og erfaring med RPA
  • har erfaring med agile arbejdsmetoder, såsom Scrum eller Kanban
  • taler og skriver engelsk flydende.

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigt via linket. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte development manager Gry Lagerqvist på +45 21 12 67 82. 

Ansøgningsfrist: 07-11-2020.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Gem job

Visma Enterprise A/S
Publiceret: 15. oktober 2020

Arbejdssted

Location Aalborg