Senior Site Re­li­a­bi­li­ty Engineer (SRE)


Brænder du for at sikre gode brugeroplevelser?

Er du passioneret omkring infrasctructure as code, instrumentering af software, procesautomatisering og for at være i drift i skyen? Og har du en dyb forståelse for kode og er godt hjemme i C# eller PowerShell?

I Schultz leder vi efter en SRE, som kan hjælpe vores feature teams med at bringe værdi til vores kunder og sikre høj pålidelighed i vores AKS-setup. Din baggrund kan være fra drift eller softwareudvikling, men først og fremmest brænder du for at sikre gode brugeroplevelser gennem stabile systemer.

OM JOBBET

Hos Schultz vil du blive en del af et lille SRE-team. Teamet arbejder tæt sammen med arkitektgruppen og seks udviklingsteams, der monitorerer deres moduler i produktion og vedligeholder dem. Vi kalder dette at være butler for sine moduler i produktion.

Vi arbejder ud fra et agilt manifest, der er udgangspunktet for, hvordan vi releaser og samarbejder med vores kunder. Vi arbejder primært med Scrum og Kanban, men supplerer ofte med andre teknikker og redskaber fra andre agile metoder om nødvendigt.

Rollen som SRE er ny for os, så du vil selv være med til at definere rammerne for dit arbejde. Vi leder efter en kollega, der synes, at det lyder som en spændende udfordring.

DINE ARBEJDSOPGAVER

Vi følger et "you build it – you run it"-paradigme. Dvs., at du og dit team er ansvarlige for jeres egne moduler og jeres valgte monitorerings- og alarmeringsredskaber, infrastrukturer og politiker. Dine opgaver er at:

  • Levere kerneinfrastrukturen, såsom vores Kubernetes-infrastruktur, procesautomatisering og de kernesystemer, som leverer information om systemets pålidelighed og tilgængelighed
  • Levere den delte monitorering og alarmeringsinfrastruktur
  • Arbejde med, hvordan vi agerer i produktion – både når vi idriftsætter, og når vi er i drift
  • Udvikle og forbedre vores nuværende struktur for cloud operation

OM DIG

Du nyder at arbejde i et team, hvor vi tager vare på hinanden, og har en pragmatisk tilgang og egne erfaringsbaserede holdninger og idéer. Du har en stærk viden om netværk og sikkerhed i en cloud-kontekst, ligesom du prioriterer dit eget arbejde for at opnå den største impact for brugere og forretning i samarbejde med dine interessenter.

Du har erfaring med disse relaterede teknologier:

  • Azure Kubernetes Services og relaterede Azure-infrastruktur- og sikkerhedsservices
  • ElasticSearch, Metricbeat og Kibana til monitorering og alarmer
  • RabbitMQ via Cloud AMQP, alternativt også NServiceBus
  • Nginx
  • Microsoft-teknologistakken inklusive PowerShell, .NET og .NET Core

Derudover har du forståelse for:

  • Performance engineering
  • Infrastructure as code og gerne konkrete erfaringer med fx GitOps
  • Compliance-relaterede områder såsom GDPR, IT-sikkerhed og basale ITIL-processer, selvom det ikke vil være dit direkte ansvar

Slutteligt er det et stort plus, hvis du allerede er vant til at arbejde med både softwareudviklere såvel som kundesupport og IT-drift, ligesom det falder dig naturligt at skulle dokumentere dit setup og efterlade dit arbejde opryddet, før du går videre til det næste.

VI TILBYDER

I Schultz har vi en flad struktur, hvor et væld af forskellige fagligheder arbejder side om side og gør hinanden bedre – vi er fx ca. 80 udviklere, der sidder i et unikt udviklermiljø. Som medarbejder hos Schultz træder du ind på en arbejdsplads, hvor du har stor mulighed for at præge dit eget job. Derudover kan vi tilbyde:

  • En arbejdsplads der har været i rivende udvikling siden 1661
  • Et højt fagligt niveau og en uformel tone blandt imødekommende og engagerede kollegaer, der ikke er blege for et spil bordfodbold eller en hæsblæsende NERF gun-kamp
  • Central beliggenhed i Spinderiet ved Valby st.
  • Frokost-, massage- og sundhedsordning, fredagsbar, fællesrejser m.m.

SKAL DET VÆRE DIG?

Brænder du inde med spørgsmål vedrørende stillingen, er du naturligvis mere end velkommen til at kontakte application manager Morten Maate på 41 95 47 62.

Ansøgninger behandles i takt med, at de kommer ind, og vi afholder samtaler løbende. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.


LIDT OM SCHULTZ

Schultz har 160 medarbejdere, som alle gør en forskel. Vi har udviklet os fra at være en stærk informations- og indholdsleverandør til nu også at være en markant it-leverandør, der udvikler løsninger til digitalisering af den offentlige sagsbehandling og administration.

Vi er markedsledende leverandør af lovinformationsportaler og IT-understøttelse af arbejdsgange til både private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder med i dag mere end 700.000 brugere på vores løsninger.

Gem job

J. H. Schultz Information A/S
Publiceret: 2. december 2020

Arbejdssted

Location Valby

Job hos virksomheden