Erfaren softwa­re­ud­vik­ler til im­ple­men­te­ring af digitale sam­ar­bejds­værk­tø­jer

 

Vil du være med til at sikre den fortsatte digitale transformation af vores forretning gennem værktøjer som f. eks. Teams og SharePoint?

Her får du ansvar for vores Collaboration Services og mulighed for at sætte dit præg på måden, vi samarbejder på tværs af Systematic. Du er nemlig med til at sikre, at vi har de rigtige værktøjer og løsninger på plads til dokumenthåndtering og kommunikation.

Du sørger for, at vi har værktøjerne til at samarbejde og kommunikere på tværs

Som udvikler i Business Applications, der er en del af IT Management, får du ansvar for vores Collaboration Services-område. Her driver du selvstændigt vores portefølje af digitale samarbejdsværktøjer, som f. eks.Teams og SharePoint, og sørger for, at de stemmer overens med forretningens behov.

Dermed træder du ind i en alsidig hverdag, hvor du er i tæt kontakt med forretningen. Du bliver den tekniske go-to ekspert på området, der sørger for, at de rigtige værktøjer er på plads og implementeret. Helt konkret skal du:

  • vedligeholde vores Collaboration Services road-map baseret på din forståelse af forretningens behov
  • designe, udvikle og godkende tekniske løsninger
  • samarbejde med leverandører om levering og support af løsninger
  • stå for 2nd line support af SharePoint
  • følge op på implementering og brug af de forskellige løsninger og tjenester.

Få handlefrihed i et dynamisk team

Når du bliver en del af Business Application, kan du se frem til at dele kontor og hverdag med dine 3 tætte kolleger i Aarhus, foruden teamets 4. medlem, som har base i Bukarest i Rumænien. Sammen har vi ansvaret for alle vores interne business services, som vi hver især har et ansvarsområde indenfor. Du kan derfor se frem til selv at sætte dit præg på dine opgaver og hverdag. Men selvom vi driver vores respektive projekter selvstændigt og dedikeret, deler vi også et helt fantastisk socialt og fagligt fællesskab, hvor vi altid er der for hinanden.

Derudover får du et godt samarbejde med dine godt 20 øvrige kolleger i IT Management. Også her finder du et ungt team og godt socialt miljø, hvor der trods vores høje faglighed og store seriøsitet også er plads til humor i arbejdsdagen. Blandt andet byder vores fantastiske personaleforening på en masse gode tiltag.

Selvstændig og erfaren softwareudvikler med flair for SharePoint

Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund, hvor du har arbejdet enten i en arkitektrolle eller med projekt-implementering. Derudover er det afgørende, at du har solid og hands-on erfaring med SharePoint, og gerne SharePoint team sites.

Som person forstår du at arbejde selvstændigt, du er vant til selv at planlægge din tid, og du står derfor klar til at tage ansvar for dine opgaver fra dag 1. Det er også vigtigt, at dine kommunikations- og samarbejdsevner er i top, da du får en bred berøringsflade ud i forretningen. Og så skal du have evnen til at afdække og omsætte forretningsbehov til de rigtige løsninger. Derudover forventer vi, at du:

  • har en relevant uddannelse som datalog, ingeniør eller lignende
  •  har minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling
  • har erfaring med SharePoint-løsninger, CSOM, JavaScript, C#, PowerShell
  • har erfaring med at samarbejde med leverandører
  • har evnen til at skrive og kommunikere teknisk information til ikke tekniske modtagere
  • taler og skriver engelsk flydende.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Benjamin Hedegaard Sørensen, Manager, Business Applications. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i Aarhus. Vi glæder os til at høre fra dig.


Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 1000 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 11 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre. 

Gem job

Systematic A/S
Publiceret: 27. november 2020

Arbejdssted

Location Aarhus