PHP-udvikler med driftsansvar

 

RISMA Systems A/S søger en dygtig PHP-udvikler, som sideløbende kan deltage i det daglige driftsarbejde med at opsætte, opgradere og opdatere RISMAs virtuelle servere i Microsoft Azure. Vi er en mellemstor virksomhed med store vækstmål - selv midt i en corona-tid - så vi tænker skalerbarhed ind i alle vores løsninger.

Din tid vil være 50/50 fordel mellem drift og udvikling. Drift vil ske i tæt samarbejde med vore nuværende driftsansvarlige, som også i dag er de primære arkitekter på løsningen. Vi har opbygget en solid arkitektur med dobbelt og trippel-redundans på alle kernekomponenter.

Den ideelle profil har en teknisk relevant uddannelse og mindst 5 års erfaring med end-to-end løsningsudvikling, hvor du har været involveret i opsætning af styresystem, webserver og database til de kørende løsninger.

Du vil referere direkte til vores CIO, og du vil være en del af Udviklingsafdelingen med kolleger i Danmark og Ukraine. Der forventes ingen rejseaktivitet.

Vi tilbyder

  • En flad organisation med stort ansvar
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • En spændende hverdag med frihed under ansvar
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Alt hvad hjertet kan begære af forplejning
  • Frokostordning, fredagsmorgenmad og fredagsbar

Dine ansvarsområder

  • Drift af Ubuntu Linux servere, herunder sikre at kritiske komponenter kører
  • Opsætning af nye database-clusters i MariaDB/Galera
  • Implementering af end-to-end features i RISMAs løsning
  • Kerneudvikling af RISMAs egen-udviklede frameworks

Om RISMA Systems

RISMA er en GRC (governance, risk og compliance) softwarevirksomhed, og vi leverer en platform til vores kunder, der hjælper dem med at spore, overvåge og styre alle GRC-aktiviteter. Vi har et fleksibelt design, der hjælper vores kunder med at tilpasse sig deres stadigt skiftende compliance-behov, og sikre, at de kontinuerligt er ajour med interne og eksterne standarder (fx ISO-standarder og GDPR). Vores platform skaber en unik synergi mellem governance, risk og compliance, leverer et unikt overblik, som hjælper kunderne til effektive beslutninger. Den intuitive grænseflade hjælper med at udføre hverdagens compliance-opgaver og hjælper med at lette samarbejde på tværs af organisationen – samlet så skaber vi det bedste fundament til at opbygge det vi kalder en ”compliance kultur”. Vi er 25 ansatte, primært placeret i Danmark, og med kollegaer i Norge og Ukraine.

Interesseret? Du kan læse mere om RISMA på www.rismasystems.com, og hvis du vil vide mere om jobbet, bedes du kontakte vores CIO, Nicolai Juhl Ascanius på nas@rismasystems.com, eller på (+45) 20 86 01 43.

For at søge, send venligst din ansøgning, vedlagt dit CV og gerne beskrivelser af relevante projekter til application@rismasystems.com. Vi ser frem til at høre fra dig.

Gem job

RISMA Systems A/S
Publiceret: 29. november 2020

Arbejdssted

Location Herlev

Job hos virksomheden