Softwa­re­ud­vik­ler til Brunata

 

Opgrader et forretningskritisk system med ny teknologi.  

Accuro søger på vegne af Brunata en softwareudvikler til et agilt setup. Er du klar til at deltage i beslutninger om løsninger og teknologivalg i et team med dygtige og erfarne kollegaer, som lytter til dig og interesserer sig for, hvad du kan bidrage med?

Du tilbydes

Du tilbydes ansvar og mulighed for personlig og faglig udvikling samt indflydelse på opgaveløsningen, på processerne og på de tekniske valg, og du er med til at udarbejde kravspecifikationer. Du må gerne kunne lide at arbejde med nyudvikling og videreudvikling samt vedligehold og drift af applikationer. Du vil i stor udstrækning skulle arbejde med nye teknologier.

Dit team

Brunatas softwareplatforme er globalt bærende i hele Brunata-Minol-Zenner gruppen. De teams, der udvikler softwareløsninger, står for det tekniske design og implementering og har sammen med Product Owner (PO) en stor indflydelse på, hvordan løsningen udformes til de mange slutbrugere.

Du bliver en del af et team med kompetente og erfarne udviklere, som fokuserer på kvalitet og teamwork, og som har en uformel omgangstone. Du leverer og får konstruktiv kritik og forbedringsforslag til arbejdet gennem bl.a. code reviews. Du vil skulle arbejde tæt sammen med PO og de andre udviklere i teamet.

Dine arbejdsopgaver

  • Designe, implementere og teste funktionalitet i applikation- og onlineløsninger
  • Udvikle i alle applikationslag – fra database over backend til primært frontend
  • Deltage aktivt i planlægning og nedbrydning af user stories
  • Deltage i fejlsøgning og -retning af applikationer i drift
  • Arbejde på løsninger, som behandler store mængder data

Dine kompetencer

Du må gerne have 

  • Et par års erfaring eller mere med udvikling i Angular, Kotlin, TypeScript, Bootstrap
  • En relevant uddannelse som udvikler fx som datamatiker, bachelor eller tilsvarende
  • God forståelse for objekt-orienteret design, webservices og test
  • Kendskab til databehandling og databaser
  • Lyst til at optimere og følge processer
  • Gode danskkundskaber i skrift og tale

Teknologier og koncepter du måske kender

Du må gerne have kendskab eller erfaring med flere af følgende teknologier og koncepter, som du vil kunne møde i dit arbejde hos Brunata: Java, JavaScript, Oracle 12 RDBMS, Docker, Kubernetes, Git, REST webservices, Unit testing, SCRUM.

Din personlighed

Som person må du gerne have evne og motivation til selvstændigt at opsøge viden om og opbygge kompetencer indenfor teknologiområder, som du ikke kender. Og du må gerne have lyst til at være en team-player og til at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt.

Om Brunata

Brunata A/S er en dansk virksomhed med mere end 100 års erfaring i at levere forbrugsregnskaber og målesystemer til boliger og bygninger. I 2018 blev virksomheden opkøbt af familieejede og tyske Minol og blev hermed del af en verdensledende, industriel elite. Målerløsningerne er udstyret med fjernaflæsning og sælges i 17 lande.

Brunatas mission er at tilbyde løsninger, så ejendomme kan forbedre deres energiforbrug og dermed bidrage til et bedre klima.

Arbejdsstedet er Herlev.

Praktisk

For mere information om virksomheden og jobbet, kontakt venligst – Finlay Napier, mobil: 52 306 940.
Søg via "Søg jobbet her".


Om Accuro

Accuro er rekrutteringspartner på SAP og IT. For vores kunder og kandidater tilbyder vi én indgang til en fuld palet af rekrutteringsservices; Fra freelance til Search & Selection over Nearshoring. Vi matcher specialister bredt inden for SAP og IT med projekter og faste stillinger hos vores mange gode kunder.

Gem job

Accuro søger for Brunata
Publiceret: 30. oktober 2020

Arbejdssted

Location Herlev