System- og ap­pli­ka­tions­drifts­me­d­ar­bej­de­re til PET

PET søger en erfaren profil til at udfylde rollen som system- og applikationsdriftsmedarbejder. En person der motiveres af at bidrage til en professionel og struktureret it-understøttelse af PET’s arbejde.
Som applikationsdriftsmedarbejder gør du en forskel for alle PET’s medarbejdere. Du er en central profil i forbindelse med at sikre, at nødvendige it-værktøjer altid fungerer og er tilgængelige og bidrager herigennem til at PET fortsat kan realisere sin mission og vision om at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund.

En del af en bred og professionel organisation

Du bliver ansat i en sektion, der varetager udvikling og vedligehold af PET’s applikationsportefølje. Sektionen er en del af Center for Digitalisering og IT, der har ansvar for drift, forvaltning, udvikling, support og styring af PET’s større platforme og applikationer. Du samarbejder tæt med partnere primært inden for, men også uden for PET. Din primære berøringsflade er til kompetente og ambitiøse kolleger inden for centeret, der alle arbejder dedikeret og målrettet med PET’s it-understøttelse.

Drift i et komplekst it-landskab

Du bliver en del af Applikationsdriftsgruppen i Sektionen for applikationsudvikling og drift hvor jeres primære opgaver er:

  • Applikations- og databasedrift af standard og egenudviklede systemer
  • Idriftsættelse af helt nye systemer og løbende deployment af nye versioner og rettelser
  • Fejlsøgning og rettelser
  • Projektdeltagelse på mindre og større projekter.

Du leverer stabil drift med grundig fejlsøgning og -retning, hvor du sikrer, at normal drift hurtigt reetableres ved incidents. Du får i den forbindelse ansvaret for, at implementeringen af opdateringer og ændringer ikke påvirker systemernes tilgængelighed.
Sikker og stabil drift er en prioriteret opgave og It-drift deltager derfor i udviklingsopgaver. Her er du driftsperspektivets repræsentant i designet og implementeringen af it-løsninger, hvor du med din driftserfaring indgår i forskellige projektgrupper. Herigennem bidrager du til at det, der udvikles, fungerer, kan anvendes og kan driftes stabilt med høj tilgængelighed. Det kræver, at du har erfaring med hele livscyklus fra udvikling, over test, præ-produktion og produktion til dekommisionering.

Konkrete succeskriterier og faglig udvikling

Indenfor tre til fire måneder har du overblik over organisationen og dens anvendelse af forskellige systemer og applikationer. Herunder har du tilegnet dig forståelse for forretningens opgaver og terminologi. Helt konkret betyder det, at du ved, hvem du leverer it til og hvordan de bruger det.
På længere sigt bidrager du til at sektionens konkrete og strategiske mål realiseres. Det involverer eksempelvis, at du i samarbejde med dine kolleger etablerer en løsning, som tillader normal drift og tilgængelighed, når ændringer/opdateringer skal implementeres eller under fejlsøgning og fejlrettelse.
Det er en udfordrende opgave, men vi hjælper til, at du er i en position, hvor du bliver en succes. Det gør vi blandt andet gennem faglig udvikling, fx sidemandsoplæring og undervisning i systemlandskabet fra kolleger og arkitekter.

En driftssikker og engageret kandidat

Du har en relevant it-baggrund med teknisk indsigt og kendskab til gængse server operative systemer og databaseplatforme. Det væsentligste er, at du har erfaring med drift af store systemer, databaser og integrationer i et komplekst it-landskab, hvor it-sikkerhed og dataintegritet er kritisk.
Som person arbejder du analytisk og bevarer overblikket i pressede situationer. Du bidrager til at alle dele af it-landskabet tænkes ind i change-management og at der ikke opstår utilsigtede påvirkninger af driftsbilledet.
På baggrund af din stærke tekniske faglighed kender du dine begrænsninger og erkender, når du har behov for yderligere teknisk bistand for, at opgaven løses hurtigt.
Dine kollegaer i sektionen er altid hjælpsomme og dedikerede. Alle forsøger at hjælpe til løsninger på de forskellige opgaver. Vi forventer, at du udviser samme engagement og aktivt tager del i dette fællesskab og denne kultur.

Ansættelsesforhold

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og den relevante faglig organisation.

Dit nye arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed. Det anbefales, at du som ansøger ikke videregiver oplysninger om din ansøgnings- og ansættelsesproces hos PET. Ved eventuel ansættelse vil yderligere vejledning omkring fortrolighed blive givet.

Kontakt

Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte os på telefon 24824076. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: 24. november 2020


Politiets Efterretningstjeneste har som mission at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Danmark eller mod danskere og danske interesser i udlandet. Politiets Efterretningstjeneste har som vision at være en analytisk baseret efterretnings- og sikkerhedstjeneste med en høj grad af beredskabs- og operationsparathed.

Gem job

Politiets Efterretningstjeneste
Publiceret: 4. november 2020

Arbejdssted

Location Søborg