Fullstack softwa­re­ud­vik­ler til ComplyTo

Kan du se dig selv som en del af en ny, anderledes og ambitiøs virksomhed, og har du en stor passion for softwareudvikling med kant? Så læs videre her!

Som vores nye kollega skal du have lyst til at tage med på en rejse. En rejse, som helt sikkert bliver noget ud over det sædvanlige. Du skal være med til at præge udviklingen af ComplyTo, og du skal komme med endnu flere banebrydende idéer og skabe nye og spændende muligheder i fremtiden for GDPR og compliance.  

Er du en utrolig skarp og selvkørende Fullstack softwareudvikler med min. to års, som synes at it-sikkerhed og GDPR/compliance er super interessant?  

Du skal desuden have lyst til at arbejde som softwareudvikler i en ny og anderledes startupvirksomhed, der både har styr på Python scripts, den menneskelige vinkel både indenfor it-sikkerhed og GDPR. 

Så er du den person vi søger! 

Vores ambition er at være Danmarks bedste cyberarbejdsplads. Vores filosofi er, at kun topmotiverede medarbejdere er i stand til at yde deres bedste til gavn for vores kunder. Derfor ønsker vi at bryde med traditionel ledelsesfilosofi og skabe en arbejdsplads med en Employees First, Customers Second-tilgang. Vi har indført en 4-dages arbejdsuge, elsker at anvende moderne teknologi til effektivisering og hader pseudoarbejde. 

Men nok om os og i stedet til det vigtigste: dig som person, og også lidt om dine kompetencer. Fortæl os, hvem du er, og giv os et godt billede af, hvordan du er som kollega. 

Vi søger en profil, der kan sætte kryds ved mindst halvdelen og helst flere af nedenstående punkter: 

  • Selvkørende med en attitude af høj drive 
  • En af de skarpeste udviklere i dit netværk  
  • Brænder for Fullstack softwareudvikling 
  • Super skarp inden for Microsofts teknologistak herunder specielt C#, .NET Core, Web API og ASP.NET 
  • Erfaring med AngularJS 
  • Erfaring med Azure infrastruktur 
  • Har en fremragende forretningsforståelse

Yderligere erfaring med eller indgående kendskab til et eller flere af nedenstående punkter vægter højt, men er ikke et krav: 

  • Design og implementering af GDPR-foranstaltninger 
  • Erfaring med ReactJS 
  • Forstår at omsætte compliancekrav til operationelle løsninger 
  • Kendskab til andre GDPR og/eller compliance-softwareløsninger  

Du vil i dagligdagen: 

  • Arbejde sammen med kolleger om både teknisk og organisatorisk it-sikkerhed, GDPR og compliance  
  • Få ansvar for at skabe en forretningskritisk softwareløsning for vores kunder  
  • Få rig mulighed for at prøve egne idéer af og udvikle dem til nye produkter. 
  • Få et fast budget til videreuddannelse, konferencer og certificeringer, som du kan bruge som du lyster, da det er lige så vigtigt for os, at du udvikler dig fagligt. 

Dine kompetencer er vigtige, men man kan hele tiden dygtiggøre sig, og det støtter vi op om. Så det allervigtigste er et gensidigt match. 

Send din ansøgning til Lise Christoffersen på job@ifcr.dk inden den 1. december 2020. 

Vi glæder os meget til at høre fra dig. 


ComplyTo er en del af One Cyber Group. Vi er søsterselskab til Institut for Cyber Risk og BlackstoneOne - to selskaber, vi arbejder tæt sammen med og deler kontorer med på adressen i Virum, hvilket skaber god energi og synergi. 

ComplyTo er en tre år gammel virksomhed, der har skabt en innovativ cloudbaseret compliance-teknologi, der gør det nemt for organisationer at udarbejde og vedligeholde GDPR-dokumentation og derved sikre overholdelse af persondatalovgivningen, som trådte i kraft maj 2018.  

ComplyTo blev en del af One Cyber Group den 1. juli 2020, og er One Cyber Groups tredje investering i dansk it-sikkerhed/teknologivirksomhed inden for et år. 

Gem job

Complyto Solutions ApS
Publiceret: 17. november 2020

Arbejdssted

Location Virum