Stu­den­ter­med­hjæl­per til Kom­mu­ni­ka­tion i Operation & In­fra­struc­tu­re Services


Har du lyst til at hjælpe os med formidling af vores gode historier samt at bidrage til at tekniske løsninger bliver beskrevet på et letforståeligt sprog?

Hos os I SDC leverer vi IT-løsninger til den finansielle sektor. Vi hjælper vores kunder i hele Norden: Danmark, på Færøerne samt Norge og Sverige.

I Operation & Infrastructure Services er vi 100 medarbejdere fordelt mellem Ballerup og Warszawa. Vores vigtigste opgave er at sikre, at bankernes systemer kører stabilt, sikkert og optimalt både i dag og fremover – sådan at bankerne kan tage sig af deres forretning.

Vi søger en studentermedhjælper, som kan hjælpe med kommunikationsopgaver og udarbejdelse af power point præsentationer, samt kan bidrage til at understøtte vores ambitiøse mål i samarbejde med teamet.

Dine arbejdsopgaver

Dine primære opgaver vil være at:

  • I samarbejde med områdets afdelingsledere sikre god kommunikation om områdets løsninger og tiltag.
  • Udarbejde gode power point præsentationer.
  • Diverse ad hoc-opgaver – som fx at oversætte kortere tekster til engelsk og læse korrektur.
  • Bidrage til områdets fortsatte udvikling med nye ideer, koncepter og Best practice indenfor kommunikation.

Lidt om og for dig

Som studentermedhjælper i Operation & Infrastructure Services vil arbejdstiden være ca. 15 timer om ugen. Der vil være mulighed for fleksibilitet i forbindelse med dine eksamensperioder. I ferieperioder vil der være mulighed for at arbejde lidt mere. Du kommer til at arbejde på vores kontor i Ballerup, sammen med et stærkt team af dygtige kolleger.

Vi forventer du tager ansvar for dine egne opgaver og du skal kunne finde motivation i en omskiftelig og udfordrende hverdag, hvor god kommunikation er et væsentligt parameter. Du vil få mulighed for at afprøve dine evner indenfor samarbejde og kommunikation, opbygge erhvervserfaring, få indsigt i arbejdsprocesser, samt tilegne dig viden om Finans og IT-løsninger.

Vi forestiller os, at du er godt i gang med en videregående uddannelse indenfor kommunikation – som fx på CBS eller RUC – men har du flair for sprog og god kommunikation, så kan du også have en helt anden baggrund. Uanset hvor du kommer fra, så forventer vi, at du:

  • Er god til teamwork og evner at videns dele omkring opgaver.
  • Har en god logisk og analytisk sans.
  • Er selvkørende og sætter en ære i at få arbejdet gjort – men også tør spørge, hvis du er i tvivl.
  • Er skarp i M365 pakken, især PowerPoint.
  • Arbejder struktureret med sans for detaljer.

Alt det praktiske

Lyder det spændende? Afdelingsdirektør Marianne Nielsen og resten af Operation & Infrastructure teamet, glæder sig til at modtage din motiverede ansøgning og cv snarest muligt. Vi vil rigtig gerne have dig med ombord så snart som mulig. Vi læser løbende ansøgninger og kalder til samtale.

Vi opfordrer alle uanset personlig baggrund til at ansøge, da vi finder mangfoldigheden som værende en styrke som bidrager til vores fælles succes.

Ansøgningsfrist: 30. november 2020.

Gem job

SDC A/S
Publiceret: 5. november 2020

Arbejdssted

Location Ballerup