Business con­sul­tant til kun­de­vendt IT-rolle i Syste­ma­tic Con­sul­ting

Kunne du tænke dig at gøre en forskel som betroet samarbejdspartner for vores kunder? Kan du identificere og konkretisere kundens behov samt udarbejde og kommunikere løsningsbeskrivelser? Så bliv en del af et uformelt konsulentmiljø, hvor faglighed og professionalisme er i højsædet. 

Du får en bred konsulentrolle 

Som business consultant kan du indtage flere positioner som fx projektleder, business analyst, product owner eller Scrum master i diverse IT-projekter hos vores kunder. Hos Systematic har vi en bred vifte af kunder, som blandt andet er inden for den private og offentlige sektor herunder sundhedssektoren, forsvaret, politiet og biblioteks- samt læringssektoren. Du arbejder oftest med én kunde ad gangen på deres lokation og typisk i perioder fra 3 måneder til et par år. Som konsulent er du proaktiv og sætter dig ind i kundens ønsker og behov i forhold til at kravstille, udvikle eller optimere deres IT-systemer og hjælper kunden til at opnå de ønskede resultater og målsætninger.

Mange opgaver løses sammen med dine kolleger, fx udviklere, projektledere, test managers og forretningskonsulenter. Andre gange arbejder du tæt sammen med kundens eget team og eksterne konsulenter. Eksempler på opgaver som du skal udføre er: 

  • at afklare og konkretisere kundens behov
  • at identificere og udarbejde løsningsbeskrivelser i tæt samarbejde med teamet
  • mødefacilitering og ansvaret for at drive fremdriften og færdiggørelse af specifikationer
  •  at sikre afklaringer på tværs af involverede faggrupper
  •  at udarbejde teknsik dokumentation af løsningsdesigns

Da vi har en del offentlige kunder er det en fordel, hvis du har arbejdet med IT-løsninger til eller hos offentlige styrelser eller lignende. 

Imellem større opgaver on-site hos kunder vil du også få mulighed for at bidrage med at:

  • lave tilbudsarbejde eller arbejde på din egen kompetenceudbygning
  • netværke med kontakterne hos kunden for på den måde at skabe øget kendskab til vores ydelser og løsninger
  • samle viden hos kunderne, som du deler med dine kolleger, så vi alle hele tiden bliver klogere
  • udbygge kompetencer gennem eksempelvis uddannelse og konferencer.

Bliv udfordret i et professionelt miljø

I Consulting får du på kontoret i København ca. 50 fagligt dygtige kolleger. Sammen har vi en passion for at lave de stærkeste løsninger til vores kunder. Derfor arbejder vi internt med CMMI og de bedste aspekter af lean, Scrum/Agile og ITIL.

Vi udfordrer hinanden, vores arbejdsprocesser og vores teknologier, så vi altid er på forkant med udviklingen og kan levere software i verdensklasse. Det betyder også, at vi prioriterer din professionelle og personlige udvikling, og du får mulighed for at deltage i en lang række kurser samt blive en del af vores knowledge network.

Desuden vil du opleve, at vi jævnligt har sociale arrangementer, og vi står selvfølgelig klar med en god onboarding-proces, så du lærer vores metoder, processer, sikkerhed mv. at kende.

IT-profil med erfaring i agil udvikling 

Vi forestiller os, du har en uddannelse på mindst bachelorniveau og gerne kandidatniveau, inden for IT-området fx datalog eller ingeniør. Dertil har du nogle års erfaring fra en agil udviklingsstilling, hvor du har deltaget som fx Scrum master, business analyst eller product owner. Det er en fordel hvis du har konsulenterfaring, og at du:

  • arbejder analytisk ofg formår at spotte kundens uudtalte behov og omsætte det til konkrete krav til gavn for både vores og kundens forretning
  • har relevante certificeringer, fx SAFe, Scrum Master, Prince2 ISTQB eller ITIL
  • synes det er spændende at skabe struktur og hjælpe vores kunder, som har brug for os for at nå i mål med deres IT-projekter
  • kan tale med alle typer mennesker og faggrupper på en imødekommende, løsningsorienteret og konstruktiv måde

Vi forventer at du kan begå dig flydende mundtligt og skiftligt på dansk og engelsk. 

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Katrine Rasmussen, Recruitment Specialist. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig. .


Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 1000 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 11 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre. 

Gem job

Systematic A/S
Publiceret: 6. november 2020

Arbejdssted

Location København