Erfaren IT-supporter til Nordic IT


Kunne du tænke dig at hjælpe os med at forbedre vores kundeservice igennem IT-support? Har du en ambitiøs målsætning om at levere fremragende service til vores kunder, og kunne du tænke dig at arbejde i en IT-virksomhed med support af vores softwareløsninger? Så vil vi glæde os til at høre fra dig.

Til vores serviceafdeling søger vi en engageret medarbejder, der er velbevandret i et Microsoft-miljø. Nordic IT har siden 2002 leveret professionelle, tidsoptimerende IT-systemer til virksomheder, primært indenfor det maritime marked. Vi er et team af ambitiøse udviklere, supportere og sælgere, der arbejder hårdt for at optimere virksomheders brug af IT. Vi har igennem de seneste par år befundet os i en vækstsituation, og det er derfor naturligt at udvide vores supportindsats. Derfor søger vi nu en dygtig supporter, der aktivt, i samarbejde med supportafdelingen, skal være med til at udvikle supportafdelingen og vores kundeservice.

Om jobbet

Du bliver en del af et varieret og resultatorienteret supportteam, hvor god atmosfære og arbejdsmoral er en del af kulturen. I jobbet indgår du i vores service-desk team, hvor du giver vores kunder 1. og 2. level support. Dine arbejdsopgaver vil variere fra daglig telefonsupport til både kundeinstallationer og vedligehold. Derfor er det afgørende, at du befinder dig godt i et job med varierende arbejdsopgaver, hvor det forventes, at du kan varetage dem alle. Endvidere skal du være indstillet på at indgå i vores hotline vagtordning.

Om dig

Jobbet kræver, at du har høj selvdisciplin, er udadvendt og imødekommende. Du tager selv initiativ samt ansvar for dine arbejdsopgaver, og du arbejder løsningsorienteret. Det er afgørende, at du er i stand til at håndtere flere forskellige opgaver løbende og bevare overblikket over dine opgaver.

Dine kompetencer:

  • Du har et bredt kendskab til fejlfinding og support i et Windows-miljø
  • En uddannelse som IT-supporter, datatekniker eller lignende
  • Gerne +2 års erfaring fra en anden supportstilling
  • Du kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • Kan indgå i projektarbejde
  • Du kan give realistiske estimater på opgaver og projekter
  • Kan dokumentere og overholde deadlines
  • Velformuleret og behersker både dansk og engelsk på højt niveau

Vi tilbyder

Et professionelt arbejdsmiljø, hvor du bliver del af en dynamisk organisation med engagerede kollegaer. Vi tilbyder pensionsordning samt frokost. Løn efter kvalifikationer.

Arbejdssted

Lottenborgvej 26E, 2800 Kgs. Lyngby, Danmark. For flere informationer om stillingen kontakt supportchef Thomas Jensen: 39403997. Hvis du er interesseret i stillingen, send ansøgning og CV til: job@nordic-it.com mærket ”supporter”. Vi afholder samtaler løbende.

Gem job

Nordic It Denmark ApS
Publiceret: 9. november 2020

Arbejdssted

Location Kgs. Lyngby