Erfarne frontend-udviklere søges

T. Hansen Gruppen A/S er helt i front på digitalisering af hele forretningen.

Vi har høje ambitioner for fremtiden og ønsker at give vores kunder den bedste digitale oplevelse.

Derfor søger vi en ny kollega til vores webafdeling, der kan styrke vores digitale identitet på alle vores touchpoints – du kommer til at arbejde tæt sammen med andre front- og backend-udviklere om at bygge markedets bedste B2C og B2B sites og tilhørende services.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver bliver en bred vifte af udviklings- og UI-opgaver.

  • Videreudvikle og vedligeholde solide e-commerce-løsninger
  • Videreudvikle og vedligeholde landingpages, dynamiske guides mv.
  • Optimere og løfte eksisterende løsninger, hastighed og teknologi.
  • Integrere fleksible redaktør- og searchværktøjer – f.eks. et headless CMS, Search eller PIM-systemer.
  • Udvikle og vedligeholde genbrugelige komponenter, der kan anvendes på tværs af platforme.

Vi forventer at du

  • Mestrer HTML og CSS
  • Mestrer Javascript – gerne indenfor større frameworks, såsom Angular, React og Vue.
  • Har kendskab til kode test – f.eks. unit tests af komponenter
  • Kan bygge frontend-applikationer baseret på API’er og microservices
  • Kan implementere vel designede UI, med sans for de visuelle detaljer
  • Kan skrive performanceoptimeret, cross-browser og cross-device kode af høj kvalitet
  • Har indsigt i de seneste tendenser og passion for det digitale univers
  • Ikke er bange for at udfordre og bidrage med idéer til, hvordan vi kan udvikle os yderligere.

Din profil

  • Du leverer kode af høj standard og kvalitet og er analytisk i din tilgang til arbejde.
  • Det falder dig naturligt at kombinere din faglighed med din kreative og æstetiske side for på den måde at bygge markeds bedste løsninger.
  • Du har en struktureret tilgang til dine opgaver og er i stand til at håndtere flere opgaver sideløbende.
  • Du har erfaring med værktøjer som Visual Studio, TFS/DevOps, Webpack

Erfaring med Wordspress samt wireframing, sketching eller prototyping er et plus.

Arbejdssted

Hovedkontor i Middelfart

Om os

Som frontend-udvikler hos thansen, får du ikke alene en stilling i en af dansk detailhandels store kæder.

Du kommer også ind i en koncern der er veletableret på det norske marked – og som forsyner danske autoværksteder med varer og services.

Du vil indgå i et team af dedikerede kollegaer. Med en uformel omgangstone, hvor alle arbejder for at nå de fælles mål.

Du bliver kollega til mere end 1.100 dedikerede medarbejdere i Danmark og Norge og kommer ind i en flad organisation, som er præget af dynamik, vækst og engagement.

Du vil indgå i vores kantineordning og vi tilbyder bl.a. en attraktiv pensionsordning.

Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bo Bommersholt Sørensen på 70 28 56 19.

Ansøgningsfrist: 22/11-2020

Ansøgning skal sendes via det elektroniske ansøgningsskema;

Vedhæft din ansøgning + CV – og gerne portfolio i PDF – eller Word format.

Mærk din ansøgning: ”Frontend-udvikler”

Gem job

T. Hansen Gruppen A/S
Publiceret: 9. november 2020

Arbejdssted

Location Middelfart