Erfarne og skarpe ge­ne­ra­li­ster til product ma­na­ge­ment


Er du skarp til at få ting til at ske? Kan du bygge bro mellem forretning og it? Og vil du være med til at forme Danmarks nye skatteforvaltning? Har du mod på at være med i et stort udviklingsprogram med stor politisk- og mediebevågenhed? Så er du måske en af dem, vi mangler på holdet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

I kontoret ’Procesudvikling og product management’ udvikler vi effektive forretningsprocesser til det nye ejendomsvurderingssystem, prioriterer udviklingsopgaver og bidrager til, at krav bliver omsat til funktionalitet i de forskellige udviklingsteams.

Som Product Manager vil du indgå i et team, der har ansvaret for at prioritere programmets backlog, udarbejde retningsgivende målbilleder samt styre programmets fremdrift. Vi arbejder efter agile metoder og lægger stor vægt på at løse opgaver som et team.

Vi søger både tværgående product managers, der kan udarbejde målbilleder og ledelsesrapportering og product managers der kan indgå i en togledelse. Uanset rollen vil du have et tæt samarbejde med udviklingsteams, arkitekter, forretningseksperter og togledelser, da der er tale om et område med mange svære prioriteringer. I begge roller gælder, at du selv vil være med til at præge og sætte rammerne for din arbejdsdag.

I programmet arbejder vi ud fra rammeværktøjet SAFe (Scaled Agile Framework), så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til metodikken og begreberne. Vi har tre tog (ARTS) med hver sin togledelse, hvor der sidder en Product Manager. Som Product Manager i en togledelse indgår du i en lille ledelsesgruppe, der arbejder tæt sammen om den daglige ledelse og vejledning af togets teams. Dit ansvarsområde vil bestå af at hjælpe teams med prioriteringsspørgsmål og opfølgning på deres fremdrift.

Hvilke kolleger leder vi efter?

Vi søger kolleger, der har lyst til at arbejde i et miljø, hvor det går stærkt, og hvor der er store muligheder for at blive udfordret i arbejdet hver dag. Samtidig er du med til at løfte en meget vigtig samfundsopgave, som på den korte bane indebærer etableringen af det nye ejendomsvurderingssystem.

Vi har blandt andet brug for, at du kan:

  • prioritere programmets backlog
  • udarbejde programmets målbilleder og releaseplaner
  • følge op på scope og leverancer
  • samarbejde med mange forskellige fagligheder på tværs af programmet
  • kommunikere klart og præcist til ledelse og program
  • indgå i en lille ledelsesgruppe med daglig ledelse af flere teams.

Hvem er du?

Du har erfaring som Product Manager i en større offentlig eller privat organisation og har arbejdet med forretnings- og/eller procesudvikling samt styring i et agilt setup med it-udvikling. Du ved, hvad det kræver at håndtere mange interessenter, der indimellem har roller og ønsker, som ikke nødvendigvis går hånd i hånd.   

Du har et godt humør, opbygger let nye netværk og formår at omsætte komplicerede informationer, processer og strategier til klar og forståelig retning. Det er en fordel, hvis du har arbejdet i det offentlige/staten.

Som person er du proaktiv, beslutningsdygtig og løsningsorienteret. Du arbejder struktureret og kan hurtigt danne dig et overblik over komplicerede problemstillinger, mens du stadig har øje for detaljen. Du trives i et travlt og dynamisk miljø og evner at planlægge, prioritere og realisere dine leverancer, også under et til tider stort arbejds- og tidspres.

Du har en relevant videregående uddannelse med fokus på styring, analyser, it-udvikling eller organisation, fx cand.scient.pol., cand.merc., cand.polit. eller lignende.

Hvem er vi?

Du kan se frem til at arbejde i et effektivt team med sammenhold, plads til humor og en uformel omgangstone, samtidig med at vi tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os. Du vil indgå i et introduktions- og oplæringsforløb med sidemandsoplæring for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg jobbet her” senest den 25. november 2020. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Tina Svan Colding på 7238 9316.

Der kan indgå personanalyse og logiktest i forbindelse med rekrutteringsforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.   

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Nybrovej 116, 2800 Kongens Lyngby

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’ 

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.   

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.   

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Publiceret: 11. november 2020

Arbejdssted

Location Kongens Lyngby