DevOps Engineer


Vil du bruge din viden om DevOps i en stilling, hvor ”sådan plejer vi at gøre” ikke bliver en del af dit ordforråd? Så har vi stillingen til dig.

Som vores nye DevOps Engineer vil du i høj grad være med til at præge, hvordan vi arbejder, og være med til at skabe rammerne for, at videndeling er ’top of mind’ på tværs af drift og udvikling.
Med en bred berøringsflade på tværs af hele organisationen bliver du bindeleddet, der sikrer et godt samarbejde og et stabilt informationsflow mellem udviklings-/testfunktioner og de mere driftsorienterede funktioner i huset.

I stillingen skal du have fokus på:

  • at vedligeholde og udbygge vores serviceorienterede platform i Microsoft Azure
  • at udvikle, etablere og vedligeholde relevante produktions-, udviklings- og testmiljøer både on premise og i Azure
  • som mentor at udvikle IT-afdelingen til at blive et DevOps kompetencecenter

Brug din viden til at forme vores processer

Du er i høj grad selv med til at forme stillingen indenfor ansvarsområder som overvågning, automatisering og problemløsning. Dine arbejdsopgaver vil som en naturlig del af flowet veksle i takt med, at vi planlægger, udvikler, tester og leverer vores software til kunderne. Som udgangspunkt forestiller vi os, at du skal arbejde med:

  • proaktivt at identificere muligheder for optimering af processer og teknologier i forhold til sikkerhed, performance osv. fx ved automatisering
  • application performance monitoring
  • CI/CD pipelines
  • automatisering af funktionelle tests sammen med testere
  • standardisering og løbende udvikling af udviklings- og testmiljøer
  • teknisk kompleks fejlsøgning sammen med kolleger i infrastruktur, udvikling, support

Døråbner, der får videndeling og kommunikation på agendaen

Du er en udviklertype med flair for drift – eller omvendt – og så er du generelt nysgerrig og passioneret omkring ny teknologi. Du evner at kommunikere teknisk kompliceret viden på en lettilgængelig måde, og så er du systematisk, kvalitetsbevidst og en selvkørende teamplayer.

Fagligt har du en relevant IT-uddannelse og solid erfaring med udvikling, test og drift. Du skal kunne tale og skrive dansk.

Vi forventer, herudover, at du har viden om:

  • Microsoft Azure
  • DevOps-metodikker og principper
  • Windows operativsystemer, MS SQL Server, Azure DevOps Server/Services, Git source control
  • Powershell og Bash scripting
  • Docker og Kubernetes

Vi skaber unikke softwareprodukter

Hos Unik udvikler vi software til mennesker, der arbejder med bolig- og ejendomsadministration – og på advokatkontorer/juridiske afdelinger. I et tæt samarbejde med vores kunder har vi gennem 35 år udviklet fleksible og resultatskabende løsninger, der sætter brugerens hverdag i centrum. En del af vores succes handler selvfølgelig også om, at vi har vanvittigt dygtige og engagerede medarbejdere. Vil du være med i vores hverdag og bidrage til de unikke kompetencer, vi har? Vil du udvikle din faglighed? Vil du have en arbejdsplads, du kan være stolt af? Så lad os høre fra dig. 

Bliv en del af noget unikt

I Unik har vi en flad organisationsstruktur. Vi vægter kvalitet, glade kunder og faglig udvikling højt. Vi har en uformel stemning, hvor det ikke kun er det faglige, der er i fokus. Vores medarbejdere skal have de rette personlige kvalifikationer for at fungere i en uformel organisation, hvor der er en stor grad af selvstændighed.

En af Danmarks bedste arbejdspladser*

Bag vores software står 170 passionerede mennesker med unik brancheerfaring fra begge sider af bordet. Vi kender vores kunder, deres hverdag og rutiner, og vi tror på, at det er forudsætningen for stærke it-løsninger. Vi har et veletableret Esport hold i CS, som konkurrerer på forskellige niveauer i Kollega Liga og Old-boys Liga.

*Great Place to Work har kåret os som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Som medarbejder hos os, bliver du en del af noget unikt, med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse, der føler en fælles stolthed over arbejdspladsen.

Spørgsmål om jobbet kontakt

Lars Cordes 
Teknisk Chef
lco@unik.dk
Tlf. 76421147

Gem job

Unik System Design A/S
Publiceret: 11. november 2020

Arbejdssted

Location Vejle