IT-supporter


- vær med til at skabe et liv i bevægelse

Brænder du for at vejlede og supportere kunder? Er du en teamplayer og arbejder du altid ud fra en ambition om at levere god kundeservice? Så er du måske vores nye kollega.

Som IT-supporter har du til opgave at yde ”first line support” til vores kolleger i hele Danmark. Vi har lokationer i hele landet, men din primære arbejdsplads vil være på vores nye lokation i Brøndby. Du vil indgå i et mindre team på 3 personer med direkte reference til vores IT-teamleder.

Jobbet indebærer blandt andet: 

Dine primære opgaver vil være at yde support; både face-to-face, via telefon/TeamViewer samt via e-mail og helpdesk-system.

Supporten omfatter blandt andet fejlsøgning, rådgivning, konfiguration/installation samt opstilling, flytning og nedtagning af IT-udstyr.

Vi arbejder primært i et Microsoft-baseret miljø, krydret med Cisco, C5, Android/iOS plus nogle meget branchespecifikke værktøjer, som vi selvfølgelig oplærer dig i.

Derudover vil du deltage i implementering af optimeringsopgaver i henhold til vores IT-driftsstrategi.

Din baggrund:

Du er uddannet inden for IT (f.eks. IT-supporter eller lignende) og har bred erfaring med administrationen af Office 365 suiten, Citrix og gerne C5/XAL.

Du har erfaring med fejlfinding på netværk og servere på et generelt niveau - gerne fra en produktionsvirksomhed.

Som person er du videbegærlig, serviceminded med en imødekommende og lyttende tilgang og ser værdien af et godt teamwork. Du arbejder struktureret og fokuseret med dine opgaver med høj ansvarlighed.

Vi tilbyder: 

Hos Sahva bliver du en del af et højt fagligt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig men også resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.

Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel. Vores ledere har løbende dialog via 1:1 samtaler med alle ansatte, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienterende ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale.

Interesseret?

Er du drevet af at bidrage til menneskers livskvalitet, og kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet, så send din ansøgning inden den 23. november 2020. Har du spørgsmål til stillingsannoncen, kan du kontakte John Sahl Teamleder IT-drift på telefon 27790190.

Ansøgningsfrist: 23/11/2020


Om Sahva

Sahva er en sundhedsvirksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 40 klinikker og butikker fordelt over hele landet, og vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov.

Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler og har 145 års erfaring. Vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.

Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder. Vi hjælper dig til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.

Læs mere på www.sahva.dk eller kontakt os for at høre mere om dine muligheder på tlf.: 7011 0711.

Følg os på Facebook - Instagram - LinkedIn

Gem job

Sahva A/S
Publiceret: 13. november 2020

Arbejdssted

Location Brøndby