Erfaren Java-udvikler til Syste­ma­tic Con­sul­ting i København


Motiveres du af at have masser af variation i dit arbejde, både i form af forskellige typer af opgaver, men også i form af forskellige kunder samt brancher? Så grib muligheden for at blive udvikler i Systematics Consulting afdeling.

Konsulentrolle med et fagligt stærkt bagland 

Som softwareudvikler i Systematic vil du være med til at gøre en forskel i arbejdet med at udvikle velfungerende og unikke it-løsninger til spændende offentlige samt private kunder, som eksempelvis e-nettet, SKAT, energisektoren, healthcare og Politiet. Du bliver ansat i vores Consulting enhed i København, men du vil også indgå i et faglig stærkt fællesskab på tværs af hele Systematic. Consulting løser løbende konsulentopgaver hos vores kunder og understøtter Systematics forretningsområder med ekspertbistand. Opgaverne bliver ofte løst on-site hos kunderne, hvor du er tæt på kundernes forretning og samarbejder med kundernes medarbejdere. Du vil derfor få viden og erfaring fra flere forskellige brancher, som kan give dig en endnu større og unik værktøjskasse.

Alt efter den konkrete kundeopgave vil du være involveret i at:

  • Afklare overordnede features og krav i tæt samarbejde med kunder, projektleder og forretningskonsulenter
  • Estimere udviklingsopgaver og scope i samarbejde med teamet
  • Udvikle løsninger og teste de specificerede løsningselementer
  • Videreudvikle og vedligeholde løsninger
  • Implementere/deploye løsninger

Vi tilbyder dig udviklingsmuligheder i verdensklasse 

Du får 50 kompetente kolleger i Consulting, hvor vi gør meget for at bevare et solidt fællesskab og vi mødes hvert 14. dag inde på Landgreven. Vi udfordrer hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier, så vi altid er på forkant med udviklingen. Din professionelle og personlige udvikling bliver prioriteret, hvor du får mulighed for at deltage i kurser, som styrker dig. På sigt vil du også have mulighed for at styrke din karriere i retning af lead developer, it-arkitekt eller måske projektleder. Du kan se frem til en spændende hverdag, hvor tæt samarbejde med kunder og kolleger er essentielt for, at vi sammen kan gøre en forskel og levere software i verdensklasse.

Vi søger dig der er nysgerrig på kundens hverdag

Vi forestiller os, at du har en kandidatgrad eller minimum en bachelorgrad som datalog, ingeniør eller lignende og at du har +2 års erfaring som udvikler. Du besidder stærke kommunikative egenskaber, er tilgængelig og hjælpsom. Du besidder en naturlig nysgerrighed og har en passion for alle aspekter af softwareudviklingen.

Vi forestiller os du har erfaring med følgende teknologier:

  • Java/Java Enterprise
  • Frontend og/eller backend
  • Spring Boot
  • AWS, Azure eller Google Cloud
  • OpenShift, Kubernetes, Docker eller lignende
  • Generel forståelse for databaser, datamodellering og SQL (herunder PostgreSQL, MS SQL Server eller Oracle)
  • Git, TeamCity, Jira, IntelliJ eller Eclipse

Erfaringer med nedestående er en fordel, men ikke et krav:

  • Angular, JavaScript, CSS og HTML5
  • .NET herunder C# og Visual Studio
  • Automatiserede værktøjer som Ant, Maven, SonarQube

Endelig taler og skriver du flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

I Systematic har vi en passion for at gøre alting bedre og lave de stærkeste løsninger til vores kunder. Derfor er Systematic kendt for CMMI og de bedste aspekter af Lean, Scrum samt ITIL.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere her.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 4196 5084 og spørge efter Ismail Kuyucu, Senior Project Manager. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i København og hos vores kunder i hovedstadsregionen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

Systematic A/S
Publiceret: 16. november 2020

Arbejdssted

Location København