Teamlead til udvikling af ba­ne­bry­den­de ship-2-shore løsning


- til udvikling af banebrydende DanelecConnect ship-2-shore Cloud automatiseringsløsninger.

For vores kunde Danelec Marine søger vi en kompetent og erfaren Teamlead og Product Lead Developer, som kan bringe deres DanelecConnect Cloud webløsninger og services videre til nye højder.

I denne stilling får du en nøglerolle med at lede eksisterende og udbygge teamet, der udvikler fundamentet for virksomhedens nye tekniske succes og flagskib. 

Der er et stort behov for at få kommunikeret med skibe fra land, herunder at sende de massive mængder af data, som Danelec Marines VDR optager (Voyage Data Recorder, dvs. 'blackbox til skibe' som er Danelec Marines hovedprodukt). Dertil har Danelec Marine udviklet et unikt IoT/Big Data produkt, kaldet DanelecConnect. Denne webløsning er allerede installeret hos en del nøglekunder world-wide, og produktet skal skaleres til at servicere en bredere og større kundegruppe.

Dine ansvarsområder i denne stilling vil primært være:

  • Team management af interne og eksterne udviklere (i alt ca. 5-8 personer)
  • Lede produkternes udvikling i forhold til nye features og services fra kravspecifikation til implementering i Azure/Cloud
  • Sørge for at DanelecConnect produkter passer sammen på tværs af andre Danelec produkter (VDR, ECDIS mv.)
  • Arkitekturansvar for dette produktområde i samarbejde med øvrige arkitekter
  • Vedligeholdelse og forbedringer af eksisterende DanelecConnect produkter
  • Deltage i udvikling af produkterne som softwareudvikler i teamet

Du kommer til at få et tæt samarbejde med produktchefen for DanelecConnect samt med de øvrige ansvarlige for andre produktområder i Danelec Marine.

Hos Danelec Marine arbejder de agilt i deres R&D afdeling, hvad enten det drejer sig om Kanban eller tilpasset Scrum.

Nogen rejseaktivitet må påregnes.

Hvilke kvalifikationer har du?

Vi forventer, at du har en god ballast som softwareingeniør eller lign. og har en del års C#/.Net softwareudvikler erfaring. Nogen arkitekturerfaring/-interesse er en stor fordel. Ligeledes har du erfaring med Azure og tager ansvar for at applikationer kører problemfrit i Cloud. Nyudvikling sker i .Net Core hos Danelec Marine. Du kender til cybersecurity og pen-testing principper.

Desuden lægger vi vægt på, at du har gode evner som lead med en motiverende lederstil samt har gerne erfaring med at lede et udviklingsteam i Østeuropa.

Du arbejder selvstændigt, grundigt og struktureret. Du har gode evner inden for projektledelse og har stærke samarbejds- og kommunikationsegenskaber.

Danelec Marine tilbyder

En spændende stilling i et uformelt arbejdsmiljø med meget kompetente kollegaer. Idet Danelec Marine har stor succes med sine produkter worldwide, har de en sund økonomi og de nyder stor respekt inden for deres niche i marinebranchen. Du får stor lydhørhed over for dine idéer, og virkelig gode muligheder for at præge og styrke dette meget vigtige produktområde hos Danelec Marine.

Her er en uformel omgangstone, og kulturen er præget af professional faglighed, et fleksibelt arbejdsmiljø og høj grad af selvstændighed for alle.

Om virksomheden

Vores kunde Danelec Marine A/S er en globalt orienteret teknologivirksomhed med primært produkter til maritime formål. Virksomheden er beliggende i Birkerød og beskæftiger p.t. 30 medarbejdere samt 16 medarbejdere i Kina, Singapore, Rusland, Polen og Rumænien. Det er netop i 2020 sket en spændende udvikling for væksten i Danelec Marine; nemlig at den nordeuropæiske investeringsfond Verdane har investeret kraftigt  i virksomheden.

For yderligere information, se www.danelec-marine.com.

Interesseret? 

Vi i Bloom ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer snarest muligt, idet vi vurderer ansøgninger løbende.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Sara Juhl hos Bloom via mail sj@bloom.dk eller telefon +45 2086 0865.

Gem job

Bloom
Publiceret: 17. november 2020

Arbejdssted

Location Birkerød