Skarp teknisk tester til devops team


Brænder du for automatiseret test af software i et DevOps setup? Og kan du motivere et udviklingsteam til at tænke kvalitet i softwareudvikling? Hvis ja, så kan du være med til at bringe os videre på rejsen mod endnu mere automatisering.

Du får stor indflydelse på vores fremtidige IT-platform 

Som vores nye tekniske tester kommer du til at arbejde med automatiseret test i et DevOps setup. Dit udgangspunkt er at koordinere og motivere IT-organisationen til at tænke kvalitet og kvalitetssikring for ikke-funktionelle krav, såsom performancetest, stress/load test samt sikkerhedstest. 

Du er klar til at gå i direkte dialog med udviklerne, arkitekterne og andre tekniske testere der primært arbejder på vores e-handelsplatform samt centrale 3. partssystemer og integrationspunkter. Du er med til at understøtte vores agile udviklingsteams og sikre, at vi hele tiden tænker kvalitet, så tidligt som muligt i udviklingsprocessen. 

Dine konkrete arbejdsopgaver er:

  • Kvalitetssikring under udarbejdelse af user stories (Build-In Quality)
  • Planlægning samt løbende vurdering/monitorering af automatiserede performance og sikkerhedstest
  • Installering og konfigurering af testværktøjer
  • Udførelse af test scripts
  • Vedligeholdelse af automatiserede test
  • Eksekvering og rapportering af automatiserede test

På vores hovedkontor i Brøndby bliver du en del af et team bestående af udviklere og tekniske testere. Vi arbejder ud fra DevOps med et øget fokus på CI/CD, hvor vi sammen videreudvikler og vedligeholder vores IT-platform,” fortæller teamleder Tina Rohde.

Du brænder for at arbejde tæt sammen med udviklere og tekniske testere

Som person har du et stærkt socialt gen og du motiveres af at arbejde i et miljø, hvor samarbejde er i højsædet. Du er kommunikativ og brænder for at deltage i vores mange IT-relaterede projekter. Samtidig har du kreativiteten og modet til at udfordre vores processer.

Vi ser gerne at du har stor viden indenfor sikkerhedstest. Derudover har du kendskab til agile udviklingsmodeller, Jenkins, Postman samt visual code. En ISTQB-certificering er en fordel.

Desuden forventer vi at du har erfaring med:

  • Performance og load test
  • Javascript/typescript samt SQL
  • Test af in-house udviklede systemer
  • Test af API’er
  • Kommunikation på både dansk og engelsk

Du har minimum 3 års erfaring med automatiserede test fra et større setup i et større organiseret testmiljø. Du har en relevant IT-uddannelse – måske har du en baggrund som udvikler med stor interesse og passion for kvalitet i softwareudviklingen.

Fordi vi er en virksomhed i vækst, indbefatter det konstant forandring. Vi er vant til hurtigt at ændre kurs, hvis der er behov for det, og du skal derfor i bogstavelig forstand være omstillingsparat og kunne lide en dynamisk hverdag - hvor vi reagerer hurtigt, og hvor der er meget kort fra ide til handling,” fortæller IT-direktør Peter Kyhn.

Vil du med på holdet? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte senior rekrutteringskonsulent Lars Ole Kruse på tlf. 24 44 77 24 eller lkr@nemlig.com.

Send os din ansøgning og dit CV ved at klikke på linket "Søg jobbet her". Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 07-12-2020.



Om nemlig.com

nemlig.com vil skabe en nemmere hverdag og et bedre liv for danskerne, og som landets førende onlinesupermarked leverer vi hver dag tusindvis af dagligvarer til danskere i hele landet. Vi har åbent 365 dage om året og har aldrig lukket, og med mere end 12.000 forskellige varer på hylderne kan vi dække alle indkøbsbehov. Vi har et kæmpe udvalg af økologiske varer, et stort discountsortiment samt unikke specialvarer fra udvalgte gård- og specialbutikker, såsom Bülow Lakrids, Lagkagehuset og Slagter Lund.

I dag arbejder her over 1400 medarbejdere, der fra hovedsædet i Brøndby leverer dagligvarer og måltidskasser til 83 % af alle husstande i Danmark. Vi er dog i konstant udvikling, og arbejder hver dag for at gøre det til en sjov, spændende og relevant oplevelse at købe dagligvarer online.

Gem job

nemlig.com
Publiceret: 17. november 2020

Arbejdssted

Location Brøndby