Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

For­ret­nings­o­ri­en­te­ret leder til Visual Computing


Er du klar til at stå i spidsen for et fagligt stærkt team? Og vil du være med til at lave IT-løsninger, som skaber værdi hos Danmarks virksomheder?

”Vores formål og vision er at skabe fremtidens digitale Danmark. Og via vores tætte samarbejde med forskningsverdenen arbejder vi med den nyeste forskning og teknologier. Med afsæt i den nyeste viden skaber vi således et smartere og mere bæredygtigt Danmark,” fortæller HR-ansvarlig Jon Wenzel Kragstrup.

En organisation med et højere formål

Alexandra Instituttet er en visionær organisation, som bringer den nyeste viden fra IT-forskning i spil, så danske virksomheder og organisationer kan udvikle innovative, IT-baserede produkter og services – og opnå nye forretningsmæssige gevinster og konkurrencefordele med digitalisering. Vi har hovedkontor i Aarhus samt kontor i København og er 100 medarbejdere i alt. Alt efter din bopæl beslutter vi, hvor du får kontorplads.

Hos os finder du IT-specialister med stærke kompetencer inden for aktuelle ekspertiser som AI & data analytics, cybersecurity, digital infrastructure, interaction design og visual computing. .

”Du driver et vigtigt vækstområde med stor efterspørgsel, som inkluderer vores ekspertise inden for computergrafik, computer vision og AI,” forklarer Chief Scientific Officer Martin Møller.

Personaleledelse og forretningsudvikling i centrum

Du leder vores Visual Computing Lab med 12 dygtige fagspecialister, hvoraf 5 er placeret på vores kontor i København og 7 på vores århusianske hovedkontor. Det er et nyligt sammensat team, og det bliver din opgave at opbygge og integrere teamet på tværs af lokationer. Du afholder ugentlige møder, både online og fysisk, ligesom du står for den daglige personaleledelse – for dine medarbejderes trivsel og udvikling er alfa og omega.

Dit naturlige fokus i hverdagen er derfor personaleledelse, sparring og coaching. Men efterhånden som du kommer mere ind i jobbet, vil du dele din tid mellem ledelse og forretningsudvikling, hvor du vil være en del af fagligt udfordrende IT-projekter – vi har typisk 10-20 igangværende projekter. Helt konkret samarbejder du med dine dygtige faglige kolleger i afdelingen og kolleger i Marketing og Salg og får skabt samarbejde med virksomheder, hvor du bringer vores faglige IT-kompetencer og løsninger i spil.

Her er du altså med til at skabe mening for og drive forretningen, når du:

  • sætter dig ind i potentielle kunders forretning og behov og rådgiver omkring, hvordan vores kompetencer og ydelser kan spille ind i og understøtte disse
  • styrer egne budgetter og ressourcer og sikrer, at både salgs- og driftsbudgetter opnås – både for de enkelte projekter og for afdelingen som helhed
  • sikrer høj kvalitet af afdelingens leverancer og tilfredse kunder
  • udformer og sikrer, at tilbud bliver afleveret til tiden og i den rigtige kvalitet
  • bliver en del af ledelsesteamet, som arbejder med at implementere vores strategiske mål
  • deltager i foredrag og konferencer med henblik på opsøgende samarbejder og salg.

Kom med på vores digitale udviklingsrejse

”Du får en nøglerolle i at skabe succes for vores strategiske mål, da vi også ønsker at byde ind med færdige løsninger. Et projekt, du kunne stå for, ville fx være udvikling af en applikation, hvor vi analyserer dronebilleder af brokonstruktioner med AI,” slutter Martin.

Er du det faglige fyrtårn, vi leder efter?

Vi har brug for dig, der har erfaring med projektstyring af en større IT-produktportefølje i en kommerciel kontekst. Og som har noget erfaring med ledelse samt erfaring og indsigt i fagområdet.

Desuden forestiller vi os, at du:

  • har en god forretningssans, så du får koblet virksomheder og projekter med succes – du kommer måske fra konsulentbranchen
  • har en relevant IT-faglig baggrund eller erfaring med kompleks IT-rådgivning og -projekter
  • har den tekniske forståelse til at være oversætter mellem fagspecialister og virksomheder
  • er en tydelig og motiverende leder, som desuden kan netværke og skabe personlige relationer.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens F. Wang på 72 45 90 74.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jens Frederik Wang

Tlf. +45 72 45 90 74

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 17. november 2020

Arbejdssted

Location København eller Aarhus