Mid­ler­ti­dig an­sæt­tel­se af ser­vi­ce­min­de­de og løs­nings­o­ri­en­te­re­de IT-sup­por­te­re til Ser­vi­ce­de­sk i Ballerup


Har du lyst og evnen til, at være med til at gøre en forskel for ca. 29.000 ansatte i staten ved at levere en professionel, kompetent og serviceminded it-support? Og har du derudover et stort servicegén og motiveres af kontakt til mange mennesker i løbet af dagen? Så skal du søge jobbet i Statens It.

Til vores kompetente og servicemindede team af medarbejdere i Servicedesk, søger vi nye kollegaer. Stillingen er tidsbegrænset til 6 måneder med løbende ansættelser.

Om stillingen

Som it-supporter i Servicedesk vil du komme til at varetage mange forskellige typer it-support opgaver, arbejde i et højt tempo og samtidig skulle bevare fokus.

Derudover har du følgende kompetencer:

  • Yde faglig 1. level it-support pr. telefon, elektronisk og via chat
  • Modtage henvendelser fra kunder og registrere dem i Servicenow
  • Kommunikere tydeligt og klart med kunder - både telefonisk og skriftligt
  • Visitere, kvalificere og prioritere incidents og service requests
  • Yde onsite support på kundens lokation i forbindelse med projektopgaver.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en it-support uddannelse eller lignende baggrund og erfaring. Du har derudover kendskab til ITIL, Service Now eller andre ticket-systemer samt til support af Microsoft produkter herunder Windows, Office og lign.

Du har et veludviklet servicegen og motiveres af kontakt med mange mennesker i løbet af en dag. Yderligere kan du bevare roen og overblikket - også selvom dagen tager en anden drejning end først forventet.

Herudover kan du genkende dig selv i følgende:

  • Du kan lide at arbejde selvstændigt, men nyder at sparre med dine fagligt kompetente kolleger
  • Du har flair for it, er engageret og løsningsorienteret
  • Du formår at betragte enhver kundekontakt eller opgave – stor som lille – med samme vigtighed
  • Du kommunikerer professionelt med vores kunder og giver dem en god serviceoplevelse
  • Du er positiv, fleksibel, stabil og udadvendt.

Om os

Statens It er en styrelse i Finansministeriets koncern, som leverer it-services til 16 ministerområder og deres 29.000 brugere. I Statens It arbejder vi med at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af IT i staten. Du kan læse mere om Statens It på www.statens-it.dk.

Vi kan tilbyde en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor du kan få realiseret din lyst til faglig og personlig udvikling samt kon­takt til mange mennesker. I dagligdagen vil du opleve en uformel omgangstone, et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og faglig sparring.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Det er en forud­sæt­ning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse til niveauet hemmeligt.

Stillingen er tidsbegrænset til seks måneder og er en fuldtidsstilling på 37 timer. Din arbejdsplads vil være på vores kontor i Ballerup.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, p.t. Finansministeriets departement, Økonomistyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Statens It og Statens Administration.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte teamleder Martin Rasmussen på tlf. 72 31 13 49 eller Mette Lybæk på tlf. 24 49 90 29.

Vi søger også kolleger til vores servicedesk i Sønderborg. Læs mere i stillingsopslaget "Midlertidig ansættelse af serviceminded og løsningsorienteret It-supportere til Servicedesk i Sønderborg".

Ansøgning

Synes du stillingen lyder interessant, så send din ansøgning med CV og eventuelle eksamenspapirer samt bilag via linket "Søg jobbet her" nederst på siden.

Vi skal have din ansøgning senest d. 1. december 2020.

Vi forventer at afholde jobsamtaler løbende.

Statens It opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem job

Statens It
Publiceret: 18. november 2020

Arbejdssted

Location