Software architect / engineer


Vi søger for vores kunde r2pTracking en skarp software architect/engineer til deres WebTour forretningsområde.

WebTour er et webbaseret disponerings- og planlægningsværktøj til transportbranchen, som bruges til styring af mini- og turistbusser, limousiner og lastvognstransport, samt disses chauffører m.m.
Ofte benyttes WebTour sammen med vores Fleet Management system, WebTrack.

r2p leverer herudover også IP-baserede systemløsninger til offentlig transport, der dækker kommunikations-, sikkerheds- og overvågningsapplikationer. Den fuldt integrerede portefølje af hard- og softwareprodukter omfatter bl.a. kameraovervågning (CCTV), Passager Informationssystemer (PIS), Public Address (PA), Passagertælling (APC), Infotainment og Fleet Management med realtids dataoverførsel og analyse for toge og busser.

Om jobbet:

Med reference til Director of Development & Operations vil du blive en del af udviklingsafdelingen med ca. 20 ansatte. Dine opgaver bliver at deltage i et nyt vundet projekt, og være med til at designe, udvikle og understøtte det fremtidige system.

De væsentligste opgaver vil være:

  • Udarbejdelse af software designs og arkitektur
  • Implementering af de valgte designs
  • Test og validering

Om du har backend og frontend erfaring/interesse er ikke vigtigt, da vi har opgaver indenfor hele paletten.

Profil:

Du har en videregående uddannelse suppleret med praktisk erfaring. Du kan være civilingeniør, datalog eller lignende. Du er skarp på de nyeste teknologier og har stor interesse herfor, og vil gerne arbejde med CI/CD og automatisk test.

Den rette kandidat vil have stor glæde af at have erfaring med en eller flere af følgende områder:

  • Classic ASP
  • Microsoft SQL – herunder i særdeleshed stored procedures/T-SQL
  • JQuery/JS
  • C#
  • Eventuelt Vue.js eller React

Som person har du et naturligt drive og byder gerne ind med sparring, initiativ og kreativitet. Du er kvalitetsbevidst og selvkørende med fokus på resultater.

Virksomheden tilbyder:

En spændende stilling hos en virksomhed i vækst, hvor der er rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.

  • Løn efter kvalifikationer
  • Fagligt stærkt miljø

Vi arbejder på at besætte jobbet hurtigst muligt, derfor er der ingen ansøgningsfrist.

Ønsker du at søge jobbet, klik da på linket "Søg jobbet her" nederst på siden.

Rekrutteringsprocessen varetages af PersonaleBørsen, ved spørsgsmål kontakt da konsulent Steffen Sørensen på telefonen +45 26471 914 eller konsulent Kent Fredslund Pedersen på telefon +45 2877 0070.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt.

Gem job

PersonaleBørsen
Publiceret: 18. november 2020

Arbejdssted

Location Viborg