Market Manager

Har du et par års erfaring som konsulent inden for f.eks. management consulting, lean, forretningsudvikling, digitalisering, IT-salg, optimering, management eller lignende? Har du lyst til at arbejde med digitalisering, it-løsninger og forretningskoncepter og drive og videreudvikle et stærkt brand? Vil du gerne bygge bro mellem forretning og it? Vi tilbyder en spændende stilling som kundevendt market manager. Det betyder på dansk, at du skal være it-forretningskonsulent, og så skal du arbejde med relationsbaseret salg.

Jobbet 

Vi søger en market manager til at rådgive vores kunder i primært den offentlige sektor og til at sælge vores Acadre-produktportefølje. Acadre er det førende ESDH-system på det kommunale marked, som du kan læse mere om her: https://www.formpipe.com/da/Software/Acadre/     

Du får en alsidig hverdag, hvor du den ene dag driver forretningsudvikling og vækst, og den anden dag plejer din egen kundeportefølje over hele Danmark – med ambitiøse mål i baghovedet. Vi har en solid og loyal kundebase som du får ansvaret for at fastholde, så du skal være god til at danne og vedligeholde relationer til kunder.

Du får masser af muligheder for at påvirke din stilling, da vi arbejder med individuelle karriereplaner – vi tror nemlig ikke på ’one size fits all’. Alt efter dine interesser kan du f.eks. bevæge dig mere eller mindre ind på markedsføring, facilitering af workshops, kontraktskrivning mv.

Dine kvalifikationer 

Du er vores ansigt udadtil og du trives med at arbejde med mange forskellige mennesker, opgaver og forretningsområder. Som market manager vil du have en stor kontaktflade, både internt og eksternt og du er derfor opsøgende og selvkørende. Du har 2-4 års erfaring enten fra studierelevant arbejde eller fra jobs, hvor du meget gerne må have arbejdet i en virksomhed, der arbejder med rådgivende salg til det offentlige. Det er den korte version – den lidt længere kommer her:

  • Du er hurtig til at sætte dig ind i nye forretningsdomæner og –løsninger. Først når du forstår kundernes behov og krav, så kan du nemlig være brobyggeren mellem kundens forretningsgange og vores it-løsninger
  • Du kan sætte dig ind i vores kunderes arbejdsgange, forstår dem og kan se anvendelsen af vores løsninger heri
  • Du er føler dig godt tilpas i rollen som rådgiver og fødselshjælper for en bedre digital hverdag hos vores kunder
  • Du har en konceptuel forståelse af it. Du må gerne have en vis teknisk indsigt og forståelse for IT, men du behøver ikke at være tekniker (det har vi folk til…)
  • Du er god til at kommunikere og kan formidle på en let forståelig måde både mundtligt og skriftligt – og tilpasset din samtalepartner
  • Du er selvstændig og tager ejerskab, og du sætter en ære i god kundepleje og du kan lide relationsbaseret salg
  • Du kan lide at facilitere workshops og samle kunderne til faglige fora og inspirationsaktiviteter.

Du skal selvfølgelig også kende vores produkter for at kunne hjælpe vores kunder bedst muligt til at træffe de rigtige valg. Vi skal nok sørge for en grundig oplæring, men der kommer til at være en stejl læringskurve.

Opgaverne

  • Du er kundens daglige kontakt, og det tager du alvorligt. Du følger deres forespørgsler til dørs og du sørger for at de føler sig godt behandlet
  • Du sikrer at vores kunder får succes, og derfor forbliver kunder. Det gør du blandt andet også ved at være dygtig til at se hvordan vores produkter kan opfylde deres behov 
  • Kortlægning af kundernes arbejdsprocesser og rådgivning om digitalisering
  • Rådgivning af kunder i brug af vores løsninger.
  • Kampagner og kommunikation om kampagner, demo af løsninger f2f og digitalt
  • Markedsføring – koordinering med marketing-afdelingen, input til nyhedsbreve, produktblade og referencecases
  • Brugerklubmøder
  • Deltagelse på messer.

Salgsrelaterede opgaver

Det med småt 

Vi synes det er vigtige med synlige mål, så du bliver selvfølgelig målt på dit salg og derudover bliver du målt på din evne til at fastholde kunderne på kundetilfredshed (NPS).

Vi tilbyder 

Du bliver en del af vores erfarne salgsteam og vil i tæt samspil med ledelsen få stor medindflydelse på forretningsudvikling, salgsstrategi og markedsføring. Vores organisation er flad og samarbejdsformen er præget af fleksibilitet, samarbejde og tillid. Der er en fri omgangstone og teamet er en god blanding af forskellige personligheder.

Spændende opgaver og faglig udvikling i et professionelt og arbejdsmiljø, med mulighed for at præge din egen faglige udvikling.

Vi tilbyder en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer, et godt socialt og fagligt netværk og en attraktiv pensions- og sundhedsforsikringsordning. Vi har en super god kantine og – måske også derfor – et top udstyret fitnessrum i kælderen. Der er desuden massage- og zoneterapiordning.

Stillingen skal besættes snarest muligt.

Yderligere information 

Vores kunder er offentlige danske virksomheder, så du skal kunne tale og skrive dansk. ”Foreign applicants, please note that you must be fluent in both written and oral Danish in order to be considered for this position”.

Du er er velkommen til at kontakte salgsdirektør Kim Sørensen på kim.soerensen@formpipe.com.

Gem job

Formpipe Software A/S
Publiceret: 28. december 2020

Arbejdssted

Location Ballerup