We­b­ud­vik­ler med kendskab til Ruby on Rails - mulighed for at arbejde remote


Vi søger en webudvikler der har erfaring med at udvikle webapplikationer i et MVC framework. Det er absolut en fordel at have kendskab til Ruby on Rails, men lysten til at lære det er vigtigere.

Hvad tilbyder vi?

Først og fremmest en arbejdsplads med et højt niveau af frihed. Arbejdet har en tendens til at stjæle meget af ens fritid, så derfor vil vi gerne, at det skal være nemt at få livet til at gå op. De fleste af os sidder hjemme og arbejder det meste af tiden, men holder forbindelsen ved lige via chat og så mødes vi i Odense fra tid til anden - vi har et lille kontor i Odense C. Derfor er det meget op til dig, hvor du vil arbejde.

Vi arbejder sådan lidt, når det passer - det vil sige gerne en stor del af timerne i 'normal' arbejdstid, så vi har mulighed for at snakke sammen. Men det er ikke unormalt, at nogen logger på Slack om aftenen for lige at tage de eftermiddagstimer, der var bedre brugt ude i solen.

Samme fleksibilitet gælder også timetal, her er der intet krav om at man skal ansættes på fuld tid.

Vi ønsker at levere gode løsninger til vores kunder. Det betyder at vi tager os tid: til at finde en god løsning på opgaven, til at teste vores kode - og til at lære nyt, så vi kan levere gode løsninger i morgen også.

Hvad vi arbejder med?

Vi laver skræddersyede webapplikationer til kunderne, gerne med forskellige typer af integrationer til eksterne systemer, for at automatisere arbejdsgange for brugerne. Det er sjældent, at to opgaver ligner hinanden.

Vi synes selv, vi har masser af spændende opgaver. Det er måske ikke en lang kundeliste, men det er kunder, vi har arbejdet godt sammen med i flere år - hvor vi får lov til at spille en aktiv del i udviklingen af deres løsning.

Du vil være med til at præge udviklingen og valg af teknik på opgaverne, så kunderne i hvert enkelt tilfælde får det, der passer til dem og ikke blot en standardløsning.

Hvad skal du have med?

Erfaring med webudvikling (gerne i Ruby on Rails) og forståelse for hvordan web virker, er vigtigt.

Forståelse for objektorienteret programmering (gerne krydret med noget meta-programmering). Vi arbejder med Ruby hvor alt er objekter og hvor der er gode muligheder for at lave noget meta-programmering der gør det hele lidt magisk.

Det er klart en fordel at vide lidt om automatiske tests og have lyst til at arbejde i en setting hvor tests vægtes i udvilingen.

Du skal have lyst til at lære. Vi lærer hele tiden nyt, ikke kun fagligt men også om kundernes forretningsområder og arbejdsgange.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og alene. Vi arbejder 100 % remote (hjemmefra eller hvor man nu lige har lyst til at være) og styrer selv vores arbejdsdag og tid.

En høj grad af etik og samvittighedsfuldhed er et krav.

Kontakt Simon Træls Ravn på tlf. 22671277 hvis du er interesseret.

Gem job

Traels.It
Publiceret: 30. november 2020

Arbejdssted

Location Hjemmearbejde / Odense