Digitale ildsjæle med NAV-kom­pe­ten­cer

Vil du være med til at løfte dansk landbrug på det digitale område?

SEGES søger 2 digitale ildsjæle med NAV-kompetencer, som brænder for at udvikle værdiskabende digitale løsninger.

Som en af vore 2 nye NAV-udviklere i SEGES Digital bliver du en vigtig spiller i forhold til at videreudvikle og vedligeholde en moderne og effektiv Dynamics NAV-brancheløsning hos 22 rådgivningsvirksomheder i dansk landbrug. Endvidere vil du blive sparringspartner for rådgivningsvirksomhederne og hjælpe dem med at få det optimale ud af deres digitale platform.

Du bliver en vigtig brik i vores arbejde med at skabe værdi og effektive digitale løsninger for vores kunder, og i vores overordnede vision om at være det naturlige omdrejningspunkt for digital værdiskabelse i dansk landbrug og hele fødevareklyngen.

Du får ansvar og indflydelse

I rollen som NAV-udvikler i Team Forretningssystemer vil du blive involveret i en bred palette af opgaver. Det handler om NAV-udvikling, løsningsdesign og vedligehold/support, og du har mulighed for at blive involveret i alle faser fra kundedialog til løsningsdesign, udvikling, implementering, rådgivning og support. Du kommer til at arbejde med en række spændende digitale værktøjer herunder SharePoint/WorkPoint, Lessor og Continia m.fl.

Om dig

”Som udvikler i Team Forretningssystemer brænder du for at gøre en forskel for kunderne gennem nyskabende udvikling i NAV” fortæller Lars Thomey, Product Portfolio Manager.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med Microsoft Dynamics NAV, gerne NAV 2016
  • er teoretisk velfunderet indenfor dit område, gerne på kandidatniveau
  • har en systematisk arbejdsform, gode samarbejdsevner og en serviceminded tilgang
  • trives i teamarbejde, hvor vi følger Scrum modellen og har stort fokus på videndeling
  • trives i en dagligdag hvor nyudvikling og support kombineres
  • brænder for at gøre en forskel for kunder og samarbejdspartnere og er villig til at yde en ekstra indsats for at løse disses udfordringer
  • har gejst og humør og trives med at være en del af et team

Om os

SEGES er en del af Landbrug & Fødevarer og arbejder som viden- og innovationscenter for et landsdækkende netværk bestående af 22 selvstændige rådgivningsvirksomheder. SEGES er en moderne og dynamisk virksomhed med 650 vidensmedarbejdere, der sørger for at den nyeste viden og teknologi er til rådighed for danske landmænd. SEGES er beliggende i Agro Food Park i Skejby ved Aarhus. Parken, der er en del af den danske fødevareklynge, har fokus på fødevare- og landbrugsinnovation og forventes at kunne tælle op imod 3.000 arbejdspladser i 2030.

Du vil blive en del af afdelingen SEGES Digital, der har til formål at varetage udviklingen af landbrugsfaglige løsninger til de danske landmænd og en lang række samarbejdspartnere indenfor fødevareklyngen. I SEGES Digital har vi indført SAFe og arbejder i teams efter de agile i principper i Scrum-modellen.

Omgangstonen hos os er uformel, organisationen er flad, og vi har fokus på at udvikle medarbejderne både fagligt og personligt, så vi er klædt på til at arbejde med de innovative og udfordrende opgaver, der er en del af hverdagen.

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde i Landbrug & Fødevarer her.

Praktisk

Vi behandler ansøgningerne løbende og ønsker ansættelsesstart 1. februar eller 1. marts 2021. I øjeblikket arbejder vi delvist hjemmefra og første samtalerunde vil sandsynligvis blive gennemført digitalt via Microsoft Teams.

Ansættelsesforhold m.m. aftales individuelt på baggrund af faglige kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, opgaverne, teamet eller andet? Kontakt Vibeke Christensen, ressource manager, på 30921723 eller vic@seges.dk

Send os dit CV og ansøgning ved at klikke på ”Ansøg” herunder. Vi glæder os til at høre fra dig!


Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen med 186.000 beskæftigede og en eksport på 166 milliarder, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af DanmarkLæs mere på www.lf.dk

Gem job

Landbrug & Fødevarer, SEGES
Publiceret: 6. januar 2021

Arbejdssted

Location Aarhus N