Ansvars­fuld IT-supporter


Interdan Bil A/S søger en stærk IT-supporter, som har lyst til at gå forrest, når vi sammen skal optimere IT-supportteamets indsats i en virksomhed, som er i rivende udvikling. Hos os keder man sig aldrig, og det går stærkt derudaf, når du sammen med gode kollegaer skal være med til at højne niveauet af vores ydelser.

Dine primære arbejdsopgaver:

Du bliver en del af et lille supportteam på i alt 3 supportere, som arbejder tæt sammen med IT-driftsteamet, og du kommer derfor til at få berøring med både support- og driftsopgaver. Derudover vil du komme til at indgå i IT-projekter som faglig repræsentant for support-området.

Af daglige opgaver, som support-teamet løser, kan nævnes:

  • Windows, MS Office og Mac OS support
  • Indkøb, klargøring, udlevering samt support af IT og AV-udstyr
  • Vedligeholdelse af klienter og software
  • Licens-håndtering og vedligeholdelse
  • SCCM, WSUS, SCORCH (workflows) og SCOM (overvågning)
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation, guidelines og vidensdeling
  • Bruger- og systemadministration
  • Netværk og WIFI
  • Telefoniplatform og mobilløsninger
  • Vedligeholdelse af printere og Follow Me løsninger
  • Kommunikation af driftsstatus og IT-nyheder
  • Kontakt og samarbejde med eksterne leverandører
  • Kvalitetsoptimering af IT-services og processer og IT-relaterede arbejdsgange

Din arbejdsplads bliver på hovedkontoret i Glostrup, men der vil også være dage med arbejde på vores øvrige lokationer i Storkøbenhavn og Malmø.

Om dig:

Vi forventer, at du har en solid IT-teknisk baggrund og 5-7 års joberfaring fra lignende stillinger. Du kan lide at tage ansvar, fordi du brænder for dit fag og for at gøre en forskel, og måske går du endda rundt med drømmen om på sigt at få lov til at afprøve dig selv i en rolle som teamleder.

Derudover er det vigtigt for os, at:

  • Du er en udpræget team-player, der bidrager med godt humør.
  • Du har et højt energiniveau og trives med forandringer.
  • Du er serviceminded, smilende og kommunikerer i øjenhøjde med dine kollegaer og brugere.
  • Du har en positiv og konstruktiv tilgang til uforudsete problemer.
  • Du har ordenssans og arbejder struktureret med dine opgaver.
  • Du har erfaring med at optimere og forenkle arbejdsprocesser.
  • Du er vant til at arbejde efter ITIL processer. Er du ITIL Foundation certificeret, er det et plus.
  • Du har arbejdserfaring med brug af ITSM-værktøjer, fx TopDesk, samt generelle support værktøjer.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk flydende. Forståelse for svensk i tale og skrift er et plus.

Vi tilbyder:

Interdan Bil A/S er en virksomhed i vækst, som bl.a. står bag importen til Danmark og Sverige af de populære bilmærker Peugeot, Opel, Citroën og DS. Der er tale om en velkonsolideret koncern med en årlig omsætning tæt på 9 mia. kr. og i alt ca. 350 medarbejdere. Interdan koncernen er en meget dynamisk virksomhed i kraftig vækst, som er kendetegnet ved succes, ambitioner og en stærk kultur, hvor der er kort vej fra tanke til handling.

Vi tilbyder en spændende fuldtidsstilling på en arbejdsplads med masser af udviklingsmuligheder, og hvor der er et godt arbejdsmiljø med plads til humor samt fantastiske kollegaer med mange forskellige kompetencer. Du vil hos os få en alsidig hverdag med spændende udfordringer samt en lønpakke med pensionsordning, forsikringer, lækker kantineordning og andre personalegoder.

Lyder det spændende, og kan du se dig selv i denne stilling? Så send os dit CV og din ansøgning hurtigst muligt, da vi planlægger at afholde samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: 31-01-2021.

Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at kontakte Sune Engmann, IT Operations Manager, på tlf. 28757109.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job

Interdan Bil A/S
Publiceret: 5. januar 2021

Arbejdssted

Location Glostrup