TV 2 søger in­for­ma­tions­ar­ki­tekt til digitale produkter


Vil du præge udviklingen af nogle af Danmarks mest anvendte websites og apps inden for nyheder, vejr, sport og video? Så er det nu, du kan blive en del af det hold på TV 2, der understøtter og udvikler til vores digitale produkter på app og web såsom TV 2 PLAY, TVTID, Nyhederne, Vejret og Sporten.

Jobbet

TV 2s digitale produkter er vigtigere end aldrig før, og derfor søger vi en initiativrig informationsarkitekt, der vil være med til at styrke og udvikle vores digitale løsninger på tværs i organisationen.

Som informationsarkitekt bliver du en central del af vores digitale organisation, og du vil indgå i et stærkt team, hvor du får ansvaret for at designe og understøtte vores arbejde med metadata. Du vil få en afgørende rolle i arbejdet med at omsætte TV 2s strategiske ambitioner med at styrke brugen af metadata til operationelle medieløsninger samt definere mål og retning for, at metadata på TV 2s medier og indhold får både struktur og slagkraft.

På TV 2 vægter vi samarbejdet og fællesskabet højt, og din rolle bliver i høj grad at være i bred dialog med de mange kollegaer og leverandører, der arbejder med at skabe, vedligeholde og strukturere indhold i hele TV 2. Derudover skal du arbejde tæt sammen med de andre teams i den digital organisation herunder i særdeleshed med andre informationsarkitekter om at sikre både konsistens i design, forankring og implementering.

Stillingen som informationsarkitekt er en nyoprettet rolle, hvor du selv er med til at definere din arbejdsdag og dine opgaver, støttet af product managers, andre arkitekter og hele det hold, der skal bygges op omkring arbejdet med metadata. Du får en unik mulighed for at skabe en klar vision og målarkitektur for, hvordan TV 2 kan arbejde med både deskriptive, strukturelle, administrative og tekniske metadata fra indholdsskabelse til understøttelse af nye brugerrejser i digitale produkter samt implementeringen i systemer.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Du bliver ansvarlig for at understøtte hele organisationens arbejde med indholds-metadata og digital produktudvikling
  • Du bliver ansvarlig for at dokumentere og konceptualisere sammenhængen mellem systemer med afsæt i det centrale metadatasystem
  • Du skal i tæt dialog med product managers prioritere kategorisering og tilføjelse af nye metadata til indhold
  • Du skal samarbejde med udviklerne om implementeringen af datamodeller og API’er til aftagere af data
  • Du skal samarbejde med interessenter om implementering, ændringer og vedligeholdelse af ontologier

Din baggrund

Vi forventer, at:

  • Du har erfaring med at arbejde agilt efter SAFe, Scrum eller lignende
  • Du har erfaring med at kortlægge og beskrive flows for data mellem systemer
  • Du har kendskab til, interesse i – og gerne erfaring med – koncepter og teknologier som Domain-driven design, linked data, RDF (triple stores), Knowledge Graphs, graph-databaser og GraphQL
  • Du er vant til at inddrage interessenter, kommunikere bredt og drive opgaver fremad på egen hånd
  • Du er løsningsorienteret, positiv og udadvendt, og du har flair for at skabe og vedligeholde gode forbindelser på tværs
  • Du behersker engelsk i tekst og tale

TV 2

Vi har store ambitioner i TV 2. Vi leverer produkter, som hele familien Danmark kender. TV 2 er landets mest sete tv-kanal, med TV 2 PLAY som en af landets førende streamingtjenester, og med vores apps som hundredtusindvis bruger landet over. Der er højt til loftet og plads til godt humør i TV 2.

Arbejdsstedet er på Kvægtorvet i Odense. Der må forventes 1-4 arbejdsdage i København pr. måned.

Ansøgningsfrist: 15. januar 2021.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Morten Christian Lehm
Teamchef
mole@tv2.dk
Tlf.: 61931538


TV 2 DANMARK er én af Danmarks største medievirksomheder med en mangeårig, stærk position på det danske tv-marked og med høje digitale ambitioner. Virksomheden driver public service-kanalen TV 2 og streamingtjenesten TV 2 PLAY samt nichekanalerne TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 FRI, TV 2 NEWS, TV 2 SPORT og TV 2 SPORT X. Samlet set er kanalfamilien Danmarks mest populære, og sammen med TV 2 PLAY, tv2.dk og TV 2s apps har TV 2 kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. TV 2 driver public service-virksomhed på et kommercielt grundlag, og årsomsætningen på ca. 2,8 milliarder kroner udgøres af både reklame- og abonnementssalg. TV 2 har omkring 1300 ansatte og hovedkontor på Kvægtorvet i Odense.

Gem job

TV2
Publiceret: 8. januar 2021

Arbejdssted

Location Odense