Cloud konsulent til en af Nordens ledende cloud partnere


Kunne du tænke dig at blive en del af et Cloud team på over 200 specialiserede kolleger i vores Cloud Services forretning, og kunne du tænke dig at være med til at sikre den fortsatte udvikling i vores cloud-forretning i Danmark? Har du erfaring med at designe samt implementere applikationer og løsninger på AWS og/eller Azure platformen? Hvis ja, så har vi en spændende udfordring til dig!

Cybercom Group, Premier AWS Consulting Partner og Gold Cloud Platform Azure Partner, er en af de førende og højest certificerede AWS og Azure partnere i Norden. Med kompetencecentre placeret i Sverige, Norge, Finland, Polen & Danmark leverer vi dagligt rådgivning omkring rejsen ud i cloud, transitionsprojekter, udvikling af løsninger og applikationer samt 24/7 passioneret support til en lang række virksomheder og offentlige instanser i Skandinavien.

Bliv en del af vores succes! Vi udvider nu vores cloud team i København og leder efter en Cloud konsulent til at blive en del af Cloud team i Danmark. Vores team består af erfarne og dygtige konsulenter, der bidrager med unikke kompetencer. Som Cloud konsulent vil du rådgive kunderne om cloud strategi, processer og løsninger. Du vil deltage i forskellige projekter, fra at migrere kundens applikationer og infrastruktur til clouden, til at designe og implementere native cloud applikationer og løsninger på AWS eller Azure platformen, som opfylder kundens behov.

Du har sikkert erfaring med:

  • AWS/Azure IaaS og PaaS løsninger, herunder implementering, rådgivning og drift
  • DevOps, Infrastructure as code, Git, CI/CD pipelines TDD/BDD
  • Design og implementering af end-to-end hybrid og public cloud løsninger
  • Migrering og modernisering af eksisterende on-premise løsninger/applikationer til AWS/Azure
  • Forskellige type af Deployments såsom serverless Lambda, Containers og EC2
  • Værktøjer som Ansible, Terraform, Cloudformation og Kubernetes m.m.

Vi forestiller os, at du har en AWS Solutions Architect eller Microsoft Azure Architect Technologies/Design certificering. Derudover forventer vi, at du løbende vil uddanne dig og opbygge dyb certificeret viden om de teknologier og services fra AWS og Azure. Som person er du omgængelig, struktureret og tager ansvar for dine opgaver. Du er en teamplayer, og åben for at dele viden og erfaringer. Du er passioneret omkring Cloud, og er god til at formidle vigtigheden af cloud-løsninger i den 'Connected World'. Du ser dig selv som en innovativ problemløser, der altid har kundernes behov i fokus – og også forstår at have det sjovt i løbet af dagen, og er med til at skabe et godt arbejdsmiljø med dine kolleger. Til denne rolle er det vigtigt at du er flydende på dansk og engelsk med fremragende kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.

Hos Cybercom, er vi 'Makers of Tomorrow'. Hvor ser du dig selv i fremtiden?

Er du interesseret i at høre mere om Cybercom og stillingen, er du velkommen til at kontakte Van Bui, rekrutteringskonsulent, på tlf.: +45 2948 3852 eller via mail van.bui@cybercom.com. Hvis du ønsker at søge stillingen, skal du sende dit CV (ansøgning er ikke nødvendigt) til van.bui@cybercom.com. Vi ser frem til at høre fra dig.

Gem job

Cybercom A/S
Publiceret: 11. januar 2021

Arbejdssted

Location København